Tørstige træer, demokratiske containere og menneskestyrede AI-cockpits: Join INVIs studietur til Berlin

Man kan ikke løse vilde problemer, hvis man aldrig træder ud af hamsterhjulet. Derfor har vi i INVI gjort studieturen til et ritual: Ud af Danmark, ind i nye miljøer – og hjem igen med konkrete redskaber til hverdagen.

Sidste år gik turen til Helsinki. I år til Berlin. Her mødte vi mennesker, der skaber løsninger på alt fra tørstige træer til borgernes rolle i skattedebatten. Og selvom optimismen om demokratiets tilstand var slående lav blandt alle, som vi talte med, så var innovationslysten høj. Der spirede demokratiske og innovative frem på tværs af byen – og der er meget inspiration at hente fra vores naboland.

Alt som er understreget er links, så du kan læse mere.


CityLAB Berlin – når digital forvaltning flytter ud i byen

CityLAB er Berlins åbne innovationslaboratorium, hvor embedsfolk, tech-udviklere og borgere mødes for at skabe teknologi, der kan bruges i hverdagen. De skaber løsninger, der gør byen grønnere, er gennemsigtige og anvendelige, og fælles for dem alle er, de er tæt på berlinernes virkelighed.

CityLAB Berlin arbejder i korte, intense forløb – tre måneder ad gangen – og hver proces altid ender med et konkret produkt. De bygger digitale løsninger til berlinernes daglige udfordringer, og det er berlinernes erfaringer, som sætter retning for udviklingen. Derfor inddrages de fra dag ét.

Målet er at skabe løsninger, som forvaltning og borgere faktisk kan bruge i hverdagen, se tre fede projekter her:

  • Vand dit nabolag
    Klimaforandringerne – især de tørre og varme somre – presser Berlins økosystem. Byens træer tørrer ud, tager varig skade og fældes i stigende grad, fordi deres levetid bliver kortere. Berlins indbyggere sætter pris på træerne, og hjælper faktisk med at vende dem, men på en uorganiseret måde – nogle træer blev overvandet, mens andre træer intet vand fik. Projektet Gieß den Kiez blev skabt for at ændre det: at samle kræfterne og gøre borgernes indsats til en koordineret bevægelse for at redde byens grønne lunger.

    Det er mundet ud i et digitalt kort over byens 700.000 træer med information om art, alder og vandbehov. Borgere kan “adoptere” et træ og registrere, når de har vandet det. Pludselig er klimakrisen reduceret til noget håndgribeligt på vej hjem fra arbejde. Platformen er open source, så andre byer kan tage den direkte i brug.

  • Den demokratiske container
    Container er et rullende laboratorium, der kan slå lejr midt i byens hjerte. Indenfor er der værksted, udstilling og dialogrum i ét – et sted hvor embedsfolk, politikere og borgere kan mødes om at teste idéer og bygge prototyper. Containeren gør det, som PowerPoints aldrig kan: Den bringer politik, teknologi og mennesker ud på gaden og sætter innovationen i spil dér, hvor hverdagen leves.

  • Google for magtens maskinrum
    Normalt gemmer tusindvis af skriftlige forespørgsler til senatet i Berlin sig i pdf-filer, som kun de mest tålmodige embedsmænd kan overskue. Parla vender det hele på hovedet: med hjælp fra AI er over 11.000 dokumenter nu gjort søgbare og tilgængelige for både borgere, journalister og embedsfolk. Resultatet? Bureaukratiets papirbunker bliver til en gennemsigtig database, hvor man kan se præcis, hvad politikerne har svaret – og følge politikken, mens den bliver til. Det er digitalisering, der ikke fjerner mennesker, men giver dem overblik og adgang til magtens maskinrum.

nexus Institut – borgerne i maskinrummet

Hos nexus Institut arbejder de for, at politik bliver en proces, hvor almindelige mennesker løbende kan få reel indflydelse. De er eksperter i at designe borgerforsamlinger, hvor et repræsentative udsnit af borgere får tid, adgang til eksperter og mandat til at formulere anbefalinger og kører mange spændende projekter, som handler om at lade Berlinerne sætte kurs i politikken.

Hvad de gør – to projekter at lade sig inspirere af

  • Human in Command – menneskers cockpit for kunstig intellgiens
    Med projektet AI Cockpit arbejder nexus på at gøre kunstig intelligens mere gennemsigtig, så man kan kontrollere det ud fra etiske standarder. Ideen er enkel, men afgørende: AI-systemer skal altid kunne kontrolleres af mennesker – ikke kun under udvikling eller ved anskaffelse, men også i den daglige drift. Derfor udvikler nexus lige nu et “digitalt cockpit”, hvor man kan overvåge, teste og justere AI-systemer efter både tekniske og etiske kriterier. Projektet udvikles sammen med virksomheder og brugere inden for bl.a. personaleledelse, transport og sundhed – og målet er en open source-løsning, der gør det muligt at bevare et reelt human in command, når man implementerer kunstig intelligens i samfundets kritiske funktioner.

  • Kommunale klimaborgerråd
    Med projektet Municipal Climate Assemblies viser nexus, hvordan lokale borgere kan spille en central rolle i kommunernes grønne omstilling. Sammen med Mehr Demokratie e.V. udvikler de borgerforsamlinger, hvor deltagerne udvælges ved lodtrækning for at sikre et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen. I fire workshops arbejder borgerne med eksperter om konkrete klimaløsninger – og deres anbefalinger samles i en borgerrapport, der overleveres til byrådet og præsenteres offentligt. På den måde bliver klimaindsatsen både mere demokratisk og bedre forankret lokalt. Når de første forløb er gennemført, skal erfaringerne omsættes til retningslinjer, så andre kommuner kan kopiere modellen og etablere deres egne klimaborgerråd.

  • Borgerne ved roret i skattedebatten

    Med Citizens’ Assembly on Fair Taxation inviterer nexus tyskerne ind i en debat, der normalt er forbeholdt eksperter og embedsmænd: skattesystemet. Et repræsentativt udsnit af befolkningen, udvalgt ved lodtrækning, arbejder sig gennem spørgsmålet om, hvordan skatter kan fordeles mere retfærdigt. Anbefalingerne præsenteres ikke bare i en rapport, men foldes ud i en tv-debat, hvor borgerne selv tager scenen og giver nye stemmer til en af de mest betændte diskussioner i tysk politik.

ZOE Institute for Future-Fit Economies vinker farvel til BNP’en

ZOE Institute er en relativt ny, men markant aktør i europæisk politik. De kalder sig selv en think & do tank, og missionen er klar: De vil ændre det økonomiske kompas. Væk fra BNP som eneste pejlemærke, og over til trivsel, retfærdighed og planetære grænser. De har Kate Raworth, bedst kendt som økonomen bag Doughnut Economics, med i deres advisory board. De omsætter forskning til konkrete værktøjer, og har udviklet en policy-database med over 200 konkrete forslag til politiske instrumenter, som embedsmænd og politikere kan bruge direkte i arbejdet med grøn omstilling og social retfærdighed.

Læs om tre af Instituttets løftestænger her

  • Nye veje til et godt liv inden for planetens grænser
    Models, Assessment and Policies for Sustainability (MAPS) er et projekt, der vil gentænke, hvordan vi designer politikker, så menneskelig trivsel kan forenes med planetens grænser. Med en samskabende tilgang udvikles nye post-vækst-scenarier, hvor fokus flyttes fra økonomisk vækst til livskvalitet. Projektet bygger et avanceret simuleringsværktøj, der kan teste politiske pakker på tværs af miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer – og dermed vise, hvilke ressourcer der faktisk kræves for at sikre et godt liv for alle inden for klodens bæreevne.

  • Hvordan tæller man trivsel?

    I dag flyver vi rundt med 117 forskellige indikatorer for trivsel, bæredygtighed og inklusion – men uden fælles retning, og med evige slagsmål om, hvad vi egentlig skal tælle på. Projektet MERGE samler et tungt hold af europæiske universiteter, tænketanke og organisationer – fra University College London til Wellbeing Economy Alliance – for at skabe et fælles sprog og en brugbar værktøjskasse. MERGE vil levere de indikatorer og rammer, der gør trivsel og bæredygtighed målbart dér, hvor det gælder: i regnearkene, rapporterne og de planlægningsværktøjer, der styrer vores samfund.

  • Et nyt kompas for økonomien

    Hvor MAPS udvikler scenarier og simuleringsværktøjer til at teste konkrete politiske pakker, går WISE Horizons et skridt op i helikopteren: projektet vil samle hele beyond growth-bevægelsen i et fælles teoretisk og praktisk rammeværk, der kan erstatte BNP som styringsmål. WISE Horizons samler nogle af verdens førende forskningsmiljøer om én mission: at skabe et nyt økonomisk paradigme, hvor trivsel, inklusion og bæredygtighed er kernen. Projektet vil udvikle en database med indikatorer, nye modeller og et fælles teoretisk sprog, som kan erstatte BNP med mål, der rent faktisk siger noget om, hvordan mennesker og planeten har det. Ambitionen er at samle den fragmenterede beyond growth-bevægelse og levere de redskaber, der kan gøre næste økonomiske paradigme både målbart og styrbart.


Hvad lavede vi ellers?

Forrige
Forrige

INVI ATLAS #1: Hvordan ved du, om dit problem er vildt?

Næste
Næste

Sejlture, middelmådighed, internetfølelser og skærgårdsfilosofi: Fire anbefalinger fra de nye INVIer