Missionsdreven forandring

INVI arbejder med missioner som værktøj til at tøjle tidens vilde problemer

Missionsdreven forandring samler en stor gruppe af aktører omkring en fælles mission, som de forfølger fra hver deres vinkel

Med koordination, læring og integration på tværs af sektorer kan vi nå et fælles mål: De separate små skridt bliver til ét gigantisk spring


En vild verden

vælter ind over os

I INVI har vi erfaring med at bruge missioner til at løse komplekse samfundsproblemer ved at formulere ambitiøse og håndgribelige mål, som det er værd at stræbe efter. Ligesom månelandingen i 1960’erne samlede kræfter på tværs af samfundet til en storstilet mission, kan missioner i dag bruges til at tackle nogle af de mest genstridige samfundsproblemer: unges mistrivsel, AIs teknologiske disruption og grøn omstilling.

I Danmark er vi generelt gode til at løse problemer. Men når udfordringerne forandrer sig, kan vores gamle redskaber ikke altid bringe os videre. Derfor er missioner et godt supplement til at skabe forandring i for eksempel regeringsførelse og organisationer.

Når vi opstiller en samlende mission på tværs af sektorer og niveauer, kombinerer vi de eksisterende strukturer med en øget evne til at lære af mange “prøvehandlinger” frem for at skabe én one-size-fits-all model. I den missionsdrevne tilgang viser vi retning frem for at regulere, vi mobiliserer frem for at bestemme, og vi er villige til at lære frem for at styre.

Missioner som problemløsningsværktøj anvendes for eksempel på statsniveau i lande som UK, Canada, Australien og Japan, og hos organisationer som Google og Novo Nordisk Fonden.

På denne side udfolder INVI vores indsigter i missionsdreven forandring – særligt som policy-værktøj i den politiske verden. Vi fremhæver dyrekøbte erfaringer fra andre OECD-lande og kommer med anbefalinger til videre læsning og kurser.

Fra mission til månelanding

Hvad gør vi anderledes, når vi arbejder med missioner?

En missionsdreven tilgang kan supplere traditionelle fremgangsmåder, når vi ikke har helt styr på problemernes årsager eller løsninger – og når der er brug for at mobilisere mange flere aktører og niveauer på tværs af sektorer.

Gennem at formulere en “grand mission” - en overordnet mission - skabes flere undermissioner, der involverer mange forskellige sektorer, som engagerer sig i “prøvehandlinger”, som hele missionen kan lære af. Prøvehandlinger er “testforløb”, som ikke behøver blive rullet ud over hele spektret før vi ved, om de fungerer. Det er den politiske verdens svar på et laboratorieforsøg.

Et velkendt eksempel på missionsdreven forandring er det amerikanske Apollo-program, der kulminerede med månelandingen i 1969. Derfor kaldes missioner også for ”månelandingsprojekter.”

Den store mission var her at få “en mand på månen” inden udgangen af 1960’erne, og der skulle mange raketforsøg til, før det lykkedes.

Historien om NASAs månelanding er imidlertid så berømt, at den skygger for to vigtige indsigter: 1) at missioner kræver villighed til at lære og blive klogere gennem prøvehandlinger; 2) at missioner handler om at samle og koordinere alliancepartnere frem for at kommandere lydige undersåtter.

I Danmark har vi en række fordele, når vi vil bruge missioner til at drive forandring. Vi har en høj grad af tillid, en veluddannet og kompetent befolkning og et effektivt samarbejde mellem stat, kommuner og private aktører. Det er en god begyndelse. Men vi skal også gøre mange ting anderledes, når vi skal håndtere komplekse problemer som unges mistrivsel, inklusion i folkeskolen eller at øge beskæftigelsen blandt unge uden job og uddannelse.

Lær at arbejde med missioner i din egen organisation

Vil du, din organisation eller virksomhed lære mere om at arbejde missionsbaseret i praksis? Så tilbyder INVI både masterclasses og skræddersyede forløb lige præcis til dig og din organisation.

Læs mere her om vores masterclasses for policy-entreprenører, hvor vi klæder jer på til arbejde missionsdrevet i praksis.

Hvis en masterclass ikke er den rigtige løsning, så kontakt Kristine Fisker på kristine@invi.nu for at høre om INVIs mange andre muligheder for at hjælpe jer.

Missionsdreven forandring i praksis

Missioner er mere end store ord og gode intentioner. De kræver en klar metode til at planlægge, koordinere og rulle indsatser ud – uanset om det er i politik, en organisation, en virksomhed eller et lokalt fællesskab.

INVI peger på seks vigtige læringer fra missioner i andre lande.

❋ Mål der er værd at stræbe efter

Missioner skal give lyst til at være med. De må hverken være så brede, at de ikke siger noget konkret (“alle børn skal have det godt”), eller så snævre, at de blot er en praktisk opgave (“to bade om ugen til de ældre”). Et godt missionsmål er konkret nok til at kunne arbejdes med – og ambitiøst nok til at inspirere mange til at bygge et fælles “monument”, hvor man kan sige: “Det her har vi skabt sammen.”

❋Fælles koordinering

Når mange aktører er involveret, er der brug for et tydeligt samlingspunkt. En enhed eller gruppe skal have ansvar for at:

  • samle indsigter og erfaringer

  • holde overblik over delmissioner og projekter

  • sikre, at alles bidrag hænger sammen i én fælles retning

Når der er mange kokke i køkkenet, skal der være nogen, der planlægger menuen og sørger for, at alle arbejder mod det samme måltid.

❋ Løbende læring som grundprincip

I en missionsdreven tilgang ved man ikke på forhånd, hvad der virker. Derfor skal man:

  • afprøve løsninger i praksis

  • måle og følge udviklingen

  • lære af både fejl og succeser

Missioner går ofte galt, når læringen fra “frontlinjen” ikke når tilbage til dem, der planlægger og beslutter. Løbende justeringer er en forudsætning – ikke et ekstra lag.

❋ Kræver samarbejde på tværs

Ingen har hele løsningen alene. Missioner lykkes kun, hvis man arbejder på tværs af fagligheder, organisationer og grupper. Det gælder både dem, der planlægger, dem der koordinerer, og dem der udfører opgaverne. Uden nye samarbejdsformer risikerer man, at indsatsen bliver opdelt og mister kraft.

❋ Klart ejerskab fra start

Det, der er alles ansvar, risikerer at blive ingens. Missioner har brug for tydeligt ejerskab – en styregruppe, kernegruppe eller ledelse – som sætter retning og holder fast i fremdriften. Nogen skal turde stille sig i spidsen og samtidig uddelegere ansvar, så erfaringer fra delprojekter og prøvehandlinger faktisk bliver samlet op og brugt.

❋ Kapacitet, kultur og kompetencer

Det er lettere at formulere store visioner end at gennemføre dem. Missioner kræver mennesker, der forstår tankegangen bag: eksperimenter, samarbejde på tværs og løsninger tæt på dem, det handler om. Det kan betyde:

  • opkvalificering af medarbejdere og frivillige

  • ændringer i arbejdskultur, så der er plads til at teste og lære

  • at man inviterer nye, eksperimenterende kræfter udefra med om bord

Uden de rette kompetencer og rammer ender missioner let som endnu et papirprojekt.

Læringer fra Apollo 11

Da Kennedy i 1961 lancerede månemissionen, var der ingen, der anede, hvordan man kunne komme til månen. Man vidste dog, at det krævede et omfattende samarbejde og mange testforsøg at realisere missionen. 

Faktisk fandt mange af de vigtige gennembrud sted udenfor NASA. Datalogen Margaret Hamilton fra MIT skrev koden til månelandingsfartøjet. Virksomheden Whirlpool udviklede den frysetørrede mad til rejsen. Begge spillede en afgørende rolle for månelandingens succes. I dag lever vi stadig i månelandingens verden gennem de mange fantastiske opfindelser, missionen førte med sig. Alle kom de ud af missionens mange “prøvehandlinger”, der til sammen var nødvendige for at nå til Månen.

Til sammen blev de mange små skridt til det “gigantiske spring for menneskeheden”, som Neil Armstrong, det første menneske på Månen, formulerede det.

Missionen blev altså meget større end det konkrete mål - den blev en inspiration med et enormt efterliv.

Sådan kan det også blive med danske samfundsmissioner. Hvem ved, hvad de kan føre med sig?