Events

Følg med i vores events, ved at melde dig til vores nyhedsbrev.

Du kan også læse mere om vores masterclass her.

Policy for tomorrow - Mission-driven government
sep.
3.

Policy for tomorrow - Mission-driven government

Den 3. september samler vi beslutningstagere, embedsmænd, forskere, civilsamfundsaktører og praktikere til en dag om netop det: hvordan store ambitioner bliver til konkrete resultater gennem arbejdet med missioner. Programmet er delt på to scener. På Utopia venter kunstudstillinger, talks og workshops. På hovedscenen møder du blandt andre Margrethe Vestager om at mobilisere på tværs af kulturer, Dan Honig om missioner i embedsværket, Nick Kimber fra det britiske Cabinet Office om Storbritanniens fejltrin, Johanne Schmidt-Nielsen om civilsamfundets rolle og Tommy Ahlers om AI og fremtidens offentlige sektor.

Sammen ser vi på, hvad Danmark kan lære af lande som Canada, og hvordan kunstig intelligens kan understøtte store samfundsmål uden at gå på kompromis med demokratiske værdier.

Eventet er kun for særligt inviteret - men du har mulighed for at komme med, hvis du nominerer til vores Ærespris.

Se begivenhed →
Håndtér vilde problemer i praksis (efterår 2026)
okt.
1.
til 21. jan.

Håndtér vilde problemer i praksis (efterår 2026)

Ønsker du et opgør med planer og politikker, der ikke bliver til noget? Så bliv policy-entreprenør på INVIs masterclass! Du undervises i INVIs Model for Vilde Problemer, og lærer at navigere i samfundets vilde problemer med et Atlas af værktøjer, der tager fat om problemernes rod. Masterclassen er for dig, der ønsker en dybere forståelse af vilde problemer og nye værktøjer til at tackle dem.

Se begivenhed →
AI etik i praksis
nov.
5.
til 12. nov.

AI etik i praksis

En to dages masterclass for praktikere hos INVI - Institut for vilde problemer, som giver dig et kompas at navigere efter, når du bruger AI i din organisation.

AI-systemer bevæger sig hurtigt fra pilotprojekter til at blive en central del af organisationers infrastruktur. De former beslutninger, arbejdsgange, services og strategiske prioriteringer – ofte på måder, der kan være svære fuldt ud at forudse. Etiske spørgsmål hører derfor ikke længere kun til i konferencelokaler eller akademiske debatter. De opstår i kommunikationsstrategier, indkøbsprocesser, dataflows, leverandørsamarbejder og implementeringsvalg. Mange fagpersoner bærer i dag et reelt ansvar for disse beslutninger, men mangler klare rammer for at navigere i kompleksiteten. Ofte er det ikke usikkerhed om AI’s potentiale, der bremser organisationer, men usikkerhed om, hvordan man handler mere ansvarligt, samtidig med at man realiserer potentialet. Hvor starter man? Hvordan omsætter man AI-etik i organisationen – ikke blot som en liste af regler, men som en praksis, der forbinder innovation med organisationens kerneværdier?

AI Etik i Praksis er en masterclass for professionelle, der står med netop disse spørgsmål. Kurset afholdes hos INVI - Institut for vilde problemer, og trækker på værktøjer udviklet med støtte fra Danish Data Science Academy (DDSA). Kurset tilbyder strukturerede værktøjer, fælles refleksion og anvendelsesorienterede rammer, der tager skridtet videre fra et snævert fokus på GDPR og databeskyttelse. Deltagerne arbejder med konkrete cases fra deres egne organisatoriske kontekster. Målet er at ruste dig til at omsætte etiske ambitioner til konkret handling, og dermed rammesætter masterclassen AI-etik som praksis: Et rum, hvor principper indlejres i beslutninger, og teori bliver til levet organisatorisk praksis.

Kurset undervises af Sofie Burgos-Thorsen (ph.d., Forsknings- og analysechef hos INVI) og Tess Skadegård Thorsen (ph.d., ekspert i Tech og AI etik). To internationalt anerkendte forskere og praktikere, der kombinerer akademisk tyngde med hands-on erfaring inden for AI-innovation, implementering og vurdering. Med afsæt i Design Justice, Data Feminisme og kritiske datastudier omsætter de forskningsbaserede perspektiver til konkrete værktøjer, som du kan tage direkte med tilbage til din organisation.

Læs mere og tilmeld dig her.

Se begivenhed →

AI etik i praksis (forår 2026, 1 dag)
apr.
16.

AI etik i praksis (forår 2026, 1 dag)

En endags masterclass for praktikere hos Institut for vilde problemer som giver dig et kompas at navigere efter, når du bruger AI i din organisation. Dagen fokuserer på, hvordan man omsætte AI-etik til praksis – ikke blot som en liste af regler, men som en praksis, der forbinder innovation med organisationens kerneværdier.

Læs mere og tilmeld dig her.

Se begivenhed →
Løsningslab: Fra idé til handling (forår 2026)
feb.
19.
til 20. feb.

Løsningslab: Fra idé til handling (forår 2026)

Står du og din organisation overfor vilde problemer, hvor I ikke kender løsningerne? Store samfundsproblemer, mange har bokset med i årevis, uden at få greb om dem? Så kom på INVIs løsningslab. Her vil eksperterne Jacob Torfing og Eva Sørensen sammen med INVIs team lære dig at designe og lede samskabelsesprocesser, der udvikler og udruller innovative løsningsmoduler, som virker i praksis, fordi de både kan tilpasses efter kontekst og kan skaleres.

Se begivenhed →
KOMPAS LIVE: Grøn Trepart – blueprint eller blindgyde?
okt.
21.

KOMPAS LIVE: Grøn Trepart – blueprint eller blindgyde?

I dette KOMPAS live-event sidder trepartsminister Jeppe Bruus og samskabelses-professor Jacob Torfing i den varme stol. Sigge Winther sidder for bordenden, og du er inviteret som publikum.

KOMPAS LIVE går tæt på:

  • Hvordan undgår vi, at demokratiet taber, når magtfulde organisationer mødes bag lukkede døre?

  • Kan embedsværket omstilles til faktisk at lytte til frontlinjen?

  • Og vigtigst: Hvad skal der til, for at Grøn Trepart bliver en demokratisk mulighed, vi kan bygge videre på – ikke en blindgyde, vi fortryder?

Tilmeld dig her.

Se begivenhed →