INVI x

Folkemødet 2026

Skal vi bidrage til jeres debat?

Vi håber, at du og din organisation har lyst til at tale, udfordre og diskutere med os!

Virkelighedens problemer kræver forbindelse mellem politikere, embedsfolk og de mennesker, der hver dag gør politiske planer til konkret virkelighed for danske borgere.

Intet sted er mere oplagt at møde hele bundtet end på Folkemødet!

Vi stiller gerne op med skarpslebne vendinger til din debat, vi udfolder vores analyse ved dit arrangement og vi moderer også gerne oplæg om de vilde problemer, du beskæftiger dig med.

SIGGE WINTHER NIELSEN

Sigge har unik indsigt i kompleks problemløsning, diagnosticeringen af det moderne demokrati og er erfaren navigatør i det store makrobillede af global og dansk politik. Sigge er tidligere vært på DR2 Deadline, politisk analytiker på Politiken, direktør i DJØF og embedsmand i Finansministeriet. Han har forsket på dansk og amerikansk jord og er forfatter til en række bøger, senest The Puzzle State (2025). Sigge kan bidrage med indsigt, analyse, substans og solid erfaring som moderator og debattør i overvejelserne af, hvor verden befinder sig lige nu, hvor vi kommer fra – og ikke mindst, hvor vi skal hen.

SOFIE BURGOS-THORSEN

Sofie leder udviklingen af digitale redskaber til at forstå og måle de mest komplekse problemer, vi som samfund står overfor. Sofie er ekspert i at forbinde potentialet i AI såsom store sprogmodeller med designtænkning og politisk forandring med blik for at drive demokratisk innovation. Som sociolog giver Sofie et humanistisk take på, hvad der sker i det tekniske maskinrum. Med baggrund i datafeminisme og forskning står hun desuden i spidsen for arbejdet med at sikre ansvarlig brug af kunstig intelligens. Sofie kan bidrage med perspektiver for udvikling af løsninger til samfundsforskning og integration af AI i samarbejdet mellem forskning, industri, politik og erhverv.

Kristine Fisker

Kristine samler ledere og praktikere i kurser og workshops fra hele landet i arbejdet med de vildeste samfundsproblemer: ulighed i sundhed, mental mistrivsel, grøn omstilling af danskernes madvaner. Kristine udvikler, tester og udruller værktøjer til alliancer om problemer, hvor adfærd og normer skal flyttes og hurtige politiske quick-fixes ikke giver pote. Hun har derfor enestående kendskab til den problemknusende værktøjskasse – og hendes alsidige erfaring med at drive samarbejde og udvikling på i række af tidens sværeste problemer gør hende til en solid stemme i debatten om innovation, samarbejde og forandring indenfor landbrug, bæredygtighed, adfærd, Grøn Trepart og kulturforandring.

Lars Hvidberg

Lars gør abstrakte ideer håndgribelige, rugbrødspolitik spiselig og nye metoder attraktive. INVI arbejder med genstridige, langvarige politiske løsninger, der sjældent passer ind i nyhedscyklussen eller kan forklares i overskrifter. Lars har med sin baggrund som taleskriver for fem kulturministre, som pennefører på to journalistiske bøger og som medarbejder i både tænketanke og fonde stor erfaring i at formidle betydningsfulde budskaber i skarpe kommunikationsformater til en mangesidig modtagergruppe. Han har et kyndigt blik for at skabe vedkommende historier ud af komplekst indhold – og er en stærk stemme i samtalen om kommunikationsopgaven i en demokratisk og journalistisk opbrudstid.

Frederik Langkjær

Seniorrådgiver i INVI. Frederik forbinder perspektiver fra frontlinjen med forhandlingslokalet. Med erfaring som embedsmand i centraladministrationen, projektleder i Democracy X og ekstern lektor ved statskundskab på KU har Frederik særlig indsigt i deliberative demokratiske metoder og demokratisk innovation, som han iværksætter i INVIs arbejde med at engagere praktikere i implementeringen af fremtidens politik. Frederik er skarp formidler og debattør af borgerinddragelse, demokratisk udvikling og reformimplementering – og har konkret indsigt i, hvordan man får politik til at virke i praksis..

Janne Bram Hempfrey

Janne har tidligere været administrerende direktør hos Danske Fysioterapeuter, særlig rådgiver i Miljøministeriet og direktør for eksterne relationer i PFA. Hun har som sekretariatschef hos INVI været med til at lede en ung organisation fra start-up til scaleup. Hun er vant til at lede generation Z og til at lede neurodivergente medarbejdere med de muligheder og udfordringer, det indebærer. Alt sammen med formålet at skabe en bæredygtig organisation for alle med høj medarbejdertrivsel. Med mange års erfaring leder Janne med et stærkt menneskeligt og politisk kompas.

  • Vilde problemer

  • Opgør med pseudopolitik

  • Demokratisk opbrud – og horisonter for håb

  • Kunstig intelligens

  • Brug af AI i samfundsforskning

  • Demokratisk potentiale i tech

  • Grønne madvaner og landbrug

  • Grøn Trepart og arealanvendelse

  • Forsyningssikkerhed og kulturelmodstandskraft i mødet med kriser

  • Konstruktiv journalistik

  • Forskningsformidling

  • Kommunikation af kompleksitet

  • Borgerinddragelse

  • Demokratisk innovation

  • Implementering

  • Indsigtsfuld ledelse af politiske organisationer

  • Ledelse af generation Z

  • Ledelse af neurodivergente medarbejdere

Hos INVI – Institut for vilde problemer - arbejder vi med samfundets mest komplekse problemer. De problemer, som vokser sig store over tid, som er svære at få greb om og som især er svære at få oversat til forandring i praksis.

Vi insisterer på, at løsningen ikke kun findes inden for Slotsholmens mure.

Virkelighedens problemer kræver forbindelse mellem politikere, embedsfolk og de mennesker, der hver dag gør politiske planer til konkret virkelighed for danske borgere.

Intet sted er mere oplagt at møde hele bundtet end på Folkemødet!

Vi håber, at du og din organisation har lyst til at tale, udfordre og diskutere med os.

Vi stiller gerne op med skarpslebne vendinger til din debat, vi udfolder vores analyse ved dit arrangement og vi moderer også gerne oplæg om de vilde problemer, du beskæftiger dig med.