Skab forandring med INVI
Vores samarbejder bygger på vores Model for Vilde Problemer (MVP) udviklet mellem INVI og førende forskere.
Over 5.000 politikere, embedsmænd, praktikere og borgere har været en del af modellens tilblivelse. MVP samler de nye teknologier som kunstig intelligens og data science, og kombinerer det med den menneskelige viden gennem kollektiv intelligens. Det skaber et unikt vidensgrundlag:
Strategiudvikling
Når verden er svær at forudsige, så har du brug for nye datakilder. Vi screener dig og din omverden for at finde de indsigter der kan omsættes til handling.
Vi er eksperter i at få AI og data science til fungere for folkestyret, organisationer og virksomheder. Vi samler ny viden gennem tekst, lyd og billeder fra dem, der virkelig betyder noget for din fremtid: medlemmer, borgere, vælgere, kunder eller stakeholders. Alt dette input bliver behandlet i vores Model for Vilde Problemer. Glæd dig til at forstå din omverden på en ny måde med indsigter der skaber mulighed for handling.
Kontakt
Sigge Winther Nielsen og Janne Bram Hemphrey (janne@invi.nu)
-
Som en af landets største og mest indflydelsesrige organisationer udforsker Kræftens Bekæmpelse løbende, hvordan de bedst samler og anvender viden fra eksperter, medlemmer, frivillige og ansatte, der alle bidrager til at understøtte kræftsagen.
I forbindelse med udarbejdelsen af Kræftens Bekæmpelses nye strategi leverede INVI et nyt og rigt videnslag – direkte fra foreningens tusindvis af praktikere. Det gav ledelse og bestyrelse strategiske indsigter fra et omfattende kvalitativt datahav, som har været med til at forme alt fra de overordnede strategiske prioriteter til de mest centrale værdibegreber.
Kapacitetsopbygning
Vi udbyder skræddersyede masterclasses og workshops.
Vi ved, hvad der rører sig inden for politik og praksis, AI og forskning, når det handler om forandring. Vi opdaterer løbende vores Atlas der samler det hele, så vi kan matche dit problem med tilgange, der virker i hverdagen. Glæd dig til at vende tilbage til din organisation med nye værktøjer til dine stædige problemer.
Kontakt
Kristine Fisker (kristine@invi.nu)
-
Lauritzen Fonden støtter en lang række lokale initiativer, der skaber imponerende resultater – fra at løfte udsatte unge i job og uddannelse til at bekæmpe ensomhed.
I samarbejde med fondens sekretariat har INVI udarbejdet en skræddersyet workshop der opbygger et fælles sprog og nye metoder for at tackle og skalere de vide problemer i organisationen.
Implementering
Vi skaber feedback-loops mellem strategi og eksekvering for at tage pulsen ved frontlinjen.
Skal strategien eksekveres – eller den politiske reform implementeres? Så er det nu, det hårde arbejde begynder. I dag findes der kun få metoder til at tage temperaturen på implementeringen. De fleste venter i blinde på den treårige evaluering. Vi gør det anderledes. Vi samler et panel af nøglepersoner i implementeringen, og beder dem løbende dele deres indsigter. På den måde skaber vi et kontinuerligt feedback-loop. Det sker på en enkel og engagerende måde – skræddersyet til frontlinjemedarbejderens travle hverdag. Resultatet? Du får et løbende overblik over, hvordan strategi eller reform bliver modtaget, og hvad der står i vejen for fremdriften – så du kan justere kursen i tide.
Kontakt
Frederik Langkjær (frederik@invi.nu)
-
I april 2024 indgik regeringen og et flertal i Folketinget en aftale om en ny ældrereform – den største forandring af ældreplejen i årtier, ikke mindst for de 74.000 ansatte på området.
For at styrke implementeringen af reformen har Tænketanken INVI de kommende år fået til opgave at undersøge, hvordan reformens centrale praktikere og brugere – medarbejdere, ledere, ældre, pårørende og civilsamfund – oplever forandringerne, efterhånden som reformen bliver rullet ud. På den måde kan politikere og interessenter løbende få indsigt i, hvordan reformen tager form i praksis – i stedet for at skulle vente mange år på en traditionel evaluering.
Dermed bidrager INVI til, at ældrereformen forankres i virkelighedens erfaringer og udvikles i tæt samspil med dem, der lever den til hverdag..
Skalering
Vi skræddersyer skaleringstrategier til fonde og virksomheder
Der findes masser af social innovation med potentiale til at hjælpe endnu flere. Men hvordan udbreder man metoder, principper eller programmer i praksis? Der findes ingen one-size-fits-all. Hvert forandringsprojekt er født i sin egen kontekst – og må finde sin egen vej til skala.
Vi kender de strategiske håndtag, de mest virkningsfulde metoder og de logikker, der styrer de systemer, hvor skalering sker – uanset om det er marked, stat, kommune, fond, partnerskab eller noget helt femte. Med din viden og vores netværk og værktøjer skræddersyer vi en skaleringsstrategi, der virker for netop din portefølje.
Kontakt
Esben Dahl Sørensen (esben@invi.nu)
-
Lauritzen Fonden støtter en lang række lokale initiativer, der skaber imponerende resultater – fra at løfte udsatte unge i job og uddannelse til at bekæmpe ensomhed.
I samarbejde med fondens sekretariat har INVI udarbejdet en skaleringsstrategi, der – med afsæt i et grundigt analysearbejde – peger på, hvordan Lauritzen Fonden kan understøtte initiativerne i at skalere deres effekt. Strategien viser veje til, hvordan alt fra organisationsmodeller og metoder til centrale principper kan bringes i spil, så resultaterne når endnu flere – og styrker fondens samlede samfundsmæssige gennemslagskraft.
Impact
Vi måler impact på nye måder, der gør det muligt at vurdere impact i at tackle vilde problemer
Hvordan måler og monitorerer man fremdrift, når man som fond, organisation eller virksomhed driver forandringsforløb, der strækker sig over fem eller ti år? Hvordan måler vi holdningsskift, mens de sker – og når de er sket? Vi leverer nye indsigter, der viser forandringen, inden de udmønter sig i målbare KPI’er. Du kan også læse mere om vores metode her.
Kontakt
Sofie Burgos-Thorsen (sofie@invi.nu)