INVI ATLAS #1: Hvordan ved du, om dit problem er vildt?

I denne serie tager vi dig ind i ’INVI ATLAS’ – en samling værktøjer, du kan tage i brug i arbejdet med de problemer, som viser sig at være større og mere komplekse, end de ser ud på papiret. I denne første artikel starter vi med det grundlæggende: Hvad kendetegner egentlig et vildt problem?

Global opvarmning, børn og unges mistrivsel og ulighed i sundhed. Vores demokrati står overfor en række vilde, sammenfiltrede problemer.

Problemer hvor løsninger og årsagssammenhænge, der udvikles bag skrivebordet, viser sig at fungere helt anderledes i mødet med virkeligheden. Store samfundsproblemer som med Reformkommissionens ord er ”erkendt, forsøgt løst, uløst”.

Årsager og løsninger i teorien versus i virkeligheden. Adapteret fra Virpi@businessillustrator.com

Disse problemer har man i årevis forsøgt at håndtere, men de klassiske politiske værktøjer er kommet til kort. Derfor er der brug for andre politiske værktøjer, der skaber bedre muligheder for at samarbejde, eksperimentere og få hurtigere feedback fra implementeringskæden. En måde der muliggør inddragelse af relevante aktører på kryds og tværs af alle snitflader – fra politikerne, der vedtager politikken ved demokratiets fordør, og helt ud til praktikerne og borgerne, der implementerer og oplever politikkens konsekvenser ved demokratiets bagdør.

Dette er første artikel i serien om ’INVI ATLAS’, hvor vi tager dig igennem INVIs atlas af værktøjer, som hjælper dig med at navigere i vilde problemer. I serien får du svar på, hvordan du kommer godt i gang med at tackle problemer, der ikke lader sig tæmme af klassiske løsninger.

Vi starter med det mest grundlæggende spørgsmål: Hvornår er et problem egentlig vildt?

Hvad er et vildt problem?

Begrebet ’vilde problemer’ (wicked problems på engelsk) blev introduceret i 1967 af de to designteoretikere fra UC Berkley, Horst Rittel og Melvin Webber.

Siden har mange dygtige teoretikere udbygget viden om vilde problemer, men på trods af den brede enighed om, at samfundet står over for en række vilde problemer, der er svære at håndtere, har det været vanskeligt at ’oversætte’ vildhed, så det bliver praktisk anvendeligt i en politisk virkelighed.

Derfor har INVI udviklet Kompas og Model for vilde problemer i samarbejde med en følgegruppe af eksperter og et panel af over 1.000 praktikere. I Kompasset er de utallige definitioner på vilde problemer kogt ned til fire essentielle parametre: Årsager, Løsninger, Skala og Konflikt.

INVIs Kompas med de fire parametre, der karakteriserer et vildt problem

I INVI operationaliserer vi de fire parametre med hjælp af Model for vilde problemer. Modellen samler input fra en stor gruppe relevante aktører, der svarer på åbne spørgsmål med tekst, tale og billeder. Ved hjælp af sprogmodeller kategoriserer og sorterer vi med modellen svarene, hvilket giver et samlet billede af, hvor vildt problemet er på en skala fra 0-100 på hver af kompassets fire parametre. Jo tættere på 100, jo vildere.

Men du kan selv bruge kompasset til manuelt at udforske, om og hvordan dit problem er vildt.

Hvis du kan svare ’ja, i høj grad’ til de fleste af nedenstående spørgsmål, så arbejder du højst sandsynligt med et vildt problem:

1. NORD: Er der usikkerhed om problemets årsager? Det vil sige, at forskellige aktørgrupper angiver vidt forskellige årsager til problemet, og at aktørerne ikke føler sig særlig sikre på årsagsforklaringerne.

2. ØST: Er der uklarhed om problemets løsninger? Det vil sige, at forskellige aktørgrupper angiver vidt forskellige løsninger, og at der er stor usikkerhed om, hvilke løsninger der er effektive til at håndtere problemet.

3. SYD: Er der stor skala? Det vil sige, at problemet går på tværs af mange politiske niveauer og forskellige sektorer og fagområder, og at der er så mange aktører, der er essentielle for at håndtere problemet, at det er vanskeligt at samle dem i et beslutningsrum.

4. VEST: Er der konflikt om problemet? Det vil sige ideologiske forskelle og stærke særinteresser, forskellige holdninger til, om problemet er vigtigt at prioritere, og polariserede værdifællesskaber om problemet.

Herunder uddyber vi hvert verdenshjørne med eksempler.

NORD: Usikkerhed om årsager

Vilde problemer med høj grad af uklarhed om årsager er karakteriseret ved:

• Der er mange, spredte årsagsforslag, og de mulige årsager er uudtømmelige. F.eks. er der et utal af årsagsforklaringer til børn og unges stigende mistrivsel.

• Der er ingen enkel eller entydig årsag, men mange forskellige forklaringer.

• Årsagerne er indbyrdes forbundne og svære at skille ad. Årsager forstærker eller hænger sammen med hinanden. Fx unges mistrivsel, hvor sociale medier, social udsathed, familieliv og skolemiljø spiller sammen.

• Årsagerne kan ændre sig over tid, efterhånden som samfund, teknologi eller kultur udvikler sig. Fx i unges skærmforbrug, hvor nye teknologier og algoritmer ændrer udfordringsbilledet løbende.

Eksempel: Tilbage i 1990’erne diskuterede politikere om den globale opvarmning primært skyldtes naturlige variationer, vulkansk aktivitet, stråling og alt muligt andet. Forskellige aktørgrupper havde forskellige opfattelser af, hvad årsagerne var. Først med Kyoto-protokollen i 1997 opstod der global konsensus om den primære årsag til den globale opvarmning: Menneskers udslip af drivhusgasser. I dag er langt de fleste enige om den årsag, og måler fremskridt baseret på drivhusgas-udslip. Global opvarmning er altså gået fra at være et problem der er vildt på usikkerhed om årsager, til at være tammere på dét parameter. I dag kan man argumentere for, at det især er et problem der er vildt på skala, og i nogen grad løsninger og konflikt.

ØST: Uklarhed om løsninger

Vilde problemer med høj grad af uklarhed om løsninger er karakteriseret ved:

• Der er mange, spredte løsningsforslag, og de mulige løsninger er uudtømmelige. F.eks. kan unges mistrivsel håndteres på et utal af måder.

• Der findes ingen endelig løsning, og der er stor usikkerhed om deres virkning. F.eks. er det usikkert, om skærmregler i skolen faktisk øger børns trivsel.

• Der er modsætninger og trade-offs i forskellige løsninger.

• Der er ingen ultimativ test for, om løsningen virker.

Eksempel: Unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse (potentialegruppen), er et eksempel på et vildt problem med stor uklarhed om løsninger. I mange år har man forsøgt sig med politiske løsninger, uden at antallet af unge i gruppen er faldet. Løsningsforslag er spredte, fra at få de unge i job med IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte), indsatser for flere fritidsjob og stærkere rekruttering til foreningslivet, mere praksisfaglighed i folkeskolen og til forebyggende løsninger allerede når et barn bliver født i en udsat familie. Til sammenligning har vi i vores baseline-undersøgelser set at ikke-attraktiv kollektiv transport er mindre vildt på løsningsdimensionen, hvor de fleste aktører peger på de samme velafgrænsede løsninger.

SYD: Skala

Vilde problemer med stor skala er karakteriseret ved:

• Problemet går på tværs af mange sektorer. Fx ligestilling, som går på tværs af alle ressortområder.

• Problemet går på tværs af mange niveauer. Fx grøn omstilling af landbrug, hvor den globale fødevareproduktion, EUs CAP, og ned til hvad hvert individ putter på tallerkenen, er forbundet.

• Der er stor interdependens mellem sektorer og niveauer.

• Der er stor interdependens med andre vilde problemer. Fx forsøg på at håndtere klimaforandringer i Frankrig med brændstofafgifter, der førte til social uro og ‘de gule veste’.

Eksempel: Global opvarmning er et godt eksempel på et vildt problem karakteriseret af stor skala. Det strækker sig over mange forskellige politiske niveauer, fra det helt lokale, til EU og FN, fordi udledningerne ikke kender landegrænser. Samtidig kan det ikke løses af en enkelt organisation eller en enkelt faglighed.

VEST: Konflikt

Vilde problemer med høj grad af konflikt er karakteriseret ved:

• Modsatrettede interesser i fordeling af ressourcer og magt, hvor nogle aktører har interesse i at bevare status quo, mens andre presser på for forandring. F.eks. i omstillingen fra fossil til vedvarende energi, hvor mange aktører har materielle og vanemæssige interesser i at bremse omstilling.

• Forskellige holdninger til prioritering. Uenighed blandt relevante befolkningsgrupper, om hvorvidt løsning af problemet har høj prioritet i forhold til løsning af andre problemer.

• Polariserede værdifællesskaber. Forskellige værdier mellem relevante grupper i samfundet om hvad der er rigtigt, men høj enighed indenfor grupperne.

• Politiseret emne, med et distinkt politisk standpunkt for hvert parti. F.eks. i integrationspolitik i midt 10’erne, hvor partierne positionerede sig skarpt på emnet i forhold til hinanden.

Eksempel: De faglige og sociale udfordringer i den danske folkeskole er et vildt problem, der er gået fra at være meget vildt på konflikt, til at blive tammere. Danmarks PISA-målinger faldt, mens mistrivslen blandt unge steg, men hvis skyld var det? De sidste 10 år er parterne omkring folkeskolen gået fra højspændt konflikt, med lockout til følge, til at begynde at samarbejde, blandt andet i partnerskabet ’Sammen om Skolen’.

Næste gang: Værktøjer

I de næste artikler i INVI ATLAS serien skal vi dykke ned i værktøjer til vilde problemer. Nu er du klogere på, om dit problem er vildt. Men hvad skal du så gøre? Vilde problemer er, som vi har set, ikke ens. Derfor dykker vi ned i INVIs atlas, som anbefaler forskellige værktøjer til forskellige typer vilde problemer. Stay tuned i INVIs nyhedsbrev!

Læs mere om INVIs kompas og model her.