INVI ATLAS #3 - SKAB LØSNINGER UD AF BYGGEKLODSER
Når problemerne er vilde, rækker det ikke at skrue lidt på velkendte knapper, for at løse dem. Men hvad gør du, når løsningen er uklar, og udfordringen ser forskellig ud hos hver kommune, hvert nabolag og hver borger? Her kan modulær samskabelse give dig et nyt sæt byggeklodser til at udvikle løsninger, der både kan skaleres og tilpasses lokale forhold.
Denne artikel er den tredje i serien ’INVIs Atlas’. En artikelserie, hvor vi gennemgår værktøjskasserne til dig, der skal navigere i vilde problemer. Hvis du ikke har læst de to foregående artikler, kan du tilgå dem her: INVI Atlas #1: Har du et vildt problem? og INVI Atlas #2: Tap ind i det kollektive videnshav.
Når gængse løsningsmetoder ikke rækker
I Gentofte Kommune var man tæt på at sætte byggeriet af en ny skatehal i gang. Projektet var færdigtegnet, og løsningen stod klar. Men lige inden byggeriet gik i gang, viste det sig, at den planlagte løsning ikke tog højde for noget fundamentalt. Da man endelig spurgte nogle skatere, viste det sig at hallen ganske enkelt ikke egnede sig til at skate i.
Det er et relativt simpelt problem: En bygning, der ikke matcher sit formål. Det illustrerer dog en bredere tendens: Løsninger vedtages ofte i fuld fart med en forventning om, at de automatisk vil fungere efter hensigten. Nogle gange gør de. Særligt i håndteringen af velkendte problemer, hvor vi har værktøjer og erfaringer, der har virket i årtier.
Men hvis vi kan ramme så meget ved siden af på noget så konkret som en skatehal, siger det noget om risikoen, når problemerne bliver vilde og løsningerne skal fungere på tværs af kontekster.
I det politisk-administrative system er der ofte kort afstand fra problem til løsning. Et problem defineres, og kort efter lanceres et tiltag, som signalerer handlekraft. Professor Asmus Leth Olsen fra Københavns Universitet beskriver tendensen sådan her: "Hvis der bliver defineret et problem, som vi skal løse i samfundet, så tilskriver vælgerne nærmest hvilken som helst handling en stor værdi. Så politikerne bliver belønnet for at handle, snarere end for hvad konsekvenserne er ude i virkeligheden. Der er altså sukker på skeen for at handle her og nu”.
Ofte vedtages løsninger dermed i fuld fart. Fokus er på at få besluttet og udrullet tiltagene, og ikke på, hvordan de kan justeres og tilpasses, når de rammer virkeligheden hos borgerne og i kommuner, institutioner og lokalsamfund.
Det efterlader et gab mellem beslutning og virkning, og det har konsekvenser. Kun 14 % af danskerne tror på, at den politik, der vedtages, faktisk kan implementeres (INVI, 2024). Det tyder på, at mange oplever, at de løsninger, der designes centralt, ikke hænger sammen med virkeligheden lokalt. Netop her er der brug for nye måder at udvikle, udrulle og teste løsninger tættere på praksis, og for en tilgang, hvor løsninger ikke er færdigstøbte, men kan bygges om undervejs.
Sammensæt løsningerne på ny
I Danmark har vi udbredt erfaring med at arbejde med samskabelse: At udvikle løsninger sammen på tværs af traditionelle organisatoriske skel og faggrænser, og sammen med brugergrupper og borgere.
Når det kommer til vilde problemer, kan det dog være vanskeligt at falde tilbage på samskabelse alene. Det er ressourcetungt at gentage lange samskabelsesforløb igen og igen, og en løsning, der er samskabt i hjemmeplejen på Frederiksberg, giver ikke nødvendigvis mening at overføre direkte til Frederikshavn. Det er her, det modulære kommer ind i billedet.
I stedet for at sætte din lid til én stor, altomfattende løsning - et politisk “atomkraftværk”, der skal løse det hele på én gang, men som tager lang tid at udrulle - kan du opbygge løsninger mere som en solcellepark: af mange mindre moduler. Derigennem kan løsningen løbende skaleres op og ned, udvides og justeres, i takt med at du får ny indsigt.
Én stor løsning – eller mange små?
Folkeskolereformen fra 2014 blev designet som én stor, centralt udviklet løsning, der skulle rulles ud i hele landet på én gang. Reformen havde derved karakter af at være et klassisk politisk atomkraftværk. Kritikere fremhævede, at udformningen skete for langt fra lærerne og dem, der rent faktisk skulle omsætte reformen til virkelighed. Reformen resulterede i en konflikt mellem lærere og politikere, og kulminerede i en landsdækkende lockout.
Modulær samskabelse peger i en anden retning. Her arbejder du med mange små løsninger, som i en solcellepark, bygget op af mindre moduler. De enkelte moduler kan afprøves, tilpasses og udskiftes løbende, og du kan skalere op eller ned efter behov. Hvis ét modul fejler, går det ikke ud over de andre.
I ingeniørverdenen har man i årevis arbejdet på den måde. Man skræddersyer ikke hver lampe, lastbil eller et sygehusbyggeri fra bunden, men har standardiserede komponenter på lager, der kan kombineres på forskellige måder. Tag lampen som eksempel: Et begrænset antal skærme, pærer, stænger og fødder kan kombineres på et utal af måder, og kan tilsammen dække – ikke alle – men de fleste behov.
Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
Den samme modulære tankegang vinder efterhånden frem i sociale indsatser. Komiteen for Sundhedsoplysnings koncept ‘Lær at Tackle’, der hjælper borgere med psykiske og fysiske udfordringer, er for eksempel bygget op, så indsatsen kan tilpasses forskellige målgrupper og lokale kontekster, uden at man skal opfinde hele indsatsen på ny hver gang. Du kan læse mere om den case her.
To måder at samskabe modulært
Der er to overordnede måder, du kan arbejde med modulær samskabelse på: Top-down (politiker-vejen) og bottom-up (Røvik-vejen).
-
I dag, når en kommission kommer med anbefalinger, eller en reform vedtages, er løsningen typisk den samme overalt. Forestil dig i stedet, at den næste reform opbygges modulært:
Nogle få moduler er obligatoriske og definerer den fælles retning.
Andre moduler er valgfrie.
Hvert modul rummer forskellige modulvarianter – konkrete måder at implementere modulet på, som kommuner eller institutioner kan vælge imellem.
Over tid kan modulerne tilpasses og flere modulvarianter komme til, i takt med at feedback fra fronten af implementering gør os klogere.
På den måde bliver reformen mindre som et politisk atomkraftværk og mere som en solcellepark.
-
Hvor top-down starter centralt, går bottom-up den modsatte vej: Du starter i praksis med mange lokale erfaringer og afprøvninger, og abstraherer dig derfra frem til moduler.
HEL-indsatsen i Københavns Kommune er et eksempel på den måde at arbejde på. I otte boligområder er der siden 2020 udviklet mere end 60 lokale aktiviteter for kriminalitetstruede børn og unge. Alt fra basketballklubber og cykelværksteder til madkurser. Aktiviteterne er samskabt med klubber, skoler, foreninger og boligsociale indsatser og tilpasset de unges behov og de lokale ressourcer.
Efter et par år begyndte man at lede efter det, der gik igen på tværs. Det arbejde mundede ud i 10 overordnede principper, fx at indsatsen skal bygge bro til job og fællesskaber efter forløbet, og at barrierer for deltagelse skal ryddes af vejen. Disse fungerer som hovedmoduler.
I en mere fuldt ud modulær samskabelsesproces ville man tage næste skridt: Under hvert hovedmodul udvikles konkrete modulvarianter (forskellige måder at rydde barrierer af vejen, bygge bro til job osv.), som andre kommuner kan vælge, kombinere og tilpasse – i stedet for at opfinde deres egne løsninger fra bunden.
Bottom-up-tilgangen gør det dermed muligt at destillere viden fra mange lokale eksperimenter og omsætte den til en fleksibel, modulær model, som både kan skaleres til andre kontekster og justeres efter lokale forhold.
Nu har du fået en indflyvning i, hvad modulær samskabelse indebærer. Måske er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan bringe tilgangen i spil i din egen organisation? På INVIs Masterclass i vilde problemer går vi et spadestik dybere. Her bliver du undervist af eksperter i forskellige værktøjer til at håndtere vilde problemer og du anvender teorier og metoder på din egen case, alt sammen i sparring med et netværk af ligesindede.
Nysgerrig? Så tryk på linket og læs mere.
Næste gang: Stor skala og missionsdrevet porteføljestyring
I næste artikel i ‘INVIs Atlas’ bliver vi klogere på, hvilke værktøjer du kan benytte, når dit vilde problem er karakteriseret af stor skala. Vi dykker ned i missionsdrevet porteføljestyring.