Fra data til handling: Kan vi visualisere tørre tal med varme tæpper?

Hvordan får vi endeløse excel-ark og tusindevis af personlige oplevelser krystaliseret til noget, som vi kan føle og mærke? Noget som giver gåpåmod og troen på, at man kan handle?

Det spørgsmål er vi interesseret i hos INVI, for med vores Model for vilde problemer indsamler vi en en masse viden, som skal ud og gøre en forskel.

Derfor har vi haft INVIs analysechef Sofie Burgos-Thorsen en tur over Atlanten, hvor hun bl.a. deltog i festivalen Data Art Symposium i Boston.

Læs her hvordan talringende klokketårne og immigrationstalstæpper og blomster fra en klimaforandret fremtid udvidede analysechefens blik for, hvordan man kan formidle tal, så de trænger ind i skallen.

Sanselige eksperimenter: Frem for blot at visualisere diagrammer, så arbejder rigtig mange af de dygtigste forskere, aktivister og kunstnere med at formidle data via andre formater, som skaber ny muligheder for at sanse, røre, dufte, og høre data. Eksempelvis arbejder forskere såsom Sarah Williams og Alberto Meouchi på MIT sammen med latinamerikanske immigranter om at væve store ’tæpper’, som repræsenterer data om immigrationstal til USA. En strategi der giver ’kolde’ døde data en vis materialitet og varme. Noget man kan røre ved og føle på. Andre, som Matteo Bonera fra The Visual Agency har brugt klokketårne på tværs af Italien til at skabe en lyd-båret koncert der kommunikerede antallet af tabte liv i småbyerne under COVID. En form for ’data sonification’ strategi, der samlede folk til en fælles oplevelse af data på ny måde.

Data og AI som installationskunst: Der er iblandt de dygtigste folk i feltet større og større fokus på at skabe fysiske data-baserede kunstinstallationer, ofte med et element af AI som co-curator eller designer. Eksempler herpå er Refik Anadol, der snart lancerer Dataland – det første deciderede AI kunstmuseum i Los Angeles. På Harvard så Sofie også en installation, Artificial Worldviews, af Kim Albrecht fra metalab Harvard/Berlin, der skabte en helt særlig ’immersive’ oplevelse — de har i ørvigt også en ret sej hjemmeside, som du kan gå på opdagelse i her.

Environmental data: Der er voksende opmærksomhed på at bruge kreative datavisualiseringer til at formidle data om klima, miljø og økosystemer, som ikke kan kommer til ”orde” selv, og som vi som mennesker har svært ved at forholde os til med stort følelsesmæssigt engagement, så længe vi formidler klima- og biodiversitets-krisen med kagediagrammmer og kedelige charts, vi har set 100 gange før. Et projekt som Plant Futures af Annelie Berner er et godt eksempel på at koble kodning, visualisering og spekulative metoder i formidling af, hvordan blomster vil se ud i år 2100, hvis klimaudviklingen fortsætter som den gør i dag. 

Data og AI som installationskunst: Der er iblandt de dygtigste folk i feltet større og større fokus på at skabe fysiske data-baserede kunst installationer, ofte med et element af AI som co-curator eller designer. Eksempler herpå er Refik Anadol, der snart lancerer Dataland – det første deciderede AI kunstmuseum i Los Angeles. På Harvard så Sofie også en installation, Artificial Worldviews, af Kim Albrecht fra metalab Harvard/Berlin, der skabte en helt særlig ’immersive’ oplevelse.

Model for vilde problemer er under konstant udvikling - vil du blive klogere på, hvordan vi formidler data? Gå på opdagelse her.