Ældreministeren: INVIs “temperaturmåling” åbner for ændringer i ældrereformen
Ældreministeriet har netop offentliggjort første del af INVIs afrapportering, at hvordan ældrereformens bærende værdier opleves af praktikere og ældre i ældreplejen, og rapporten fører allerede til overvejelser om, hvordan reformen skal implementeres. Det er første gang, at man i dansk politik får løbende indsigter gennem feedback loops om, hvordan en reform virker i praksis. Læs hele rapporten her.
”Målingen indikerer, at ældrelovens intentioner ikke bare er ord på papir, men at de langt hen ad vejen bliver forstået i praksis, hvor reformen skal virke,” siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse. ”Det glæder mig utroligt meget og bekræfter mig i, at vi er på rette vej, og at reformen allerede er ved at få fodfæste.”
INVIs direktør, Sigge Winther Nielsen, udtaler: ”Vi er rigtig glade for, at vores metoder nu viser deres værd i praksis. Det er en stor udfordring for politiske reformer, at der ofte går mange år, før man finder ud af, om de virker. I INVI arbejder vi intensivt på at bygge værktøjer, der løbende leverer indsigter fra velfærdens frontlinje, hvor reformerne skal udfoldes i praksis: Virker tiltag efter hensigten? Er der barrierer, der skal flyttes? Det er vi med afrapporteringen fra ældrereformen allerede blevet langt klogere på.”
Frederik fra INVI indsamler data
Sådan aktiverer vi praktikernes “kollektive intelligens”
INVI bruger bredt sammensatte “praksispaneler” til at indsamle indsigter, mens en reform kører, så både politikere og myndigheder hurtigt får feedback om, hvordan reformen virker og opfattes hos dem, der arbejder med at implementere den til daglig. Gennem brugen af AI aktiveres den kollektive intelligens blandt et bredt udsnit af de praktikere, der er tætte på ældreplejen samt de ældre selv, så lokale erfaringer og gode løsninger fra hele landet kan komme i spil.
Til de løbende målinger af ældrereformen er INVIs praksispanel sammensat af 1.026 deltagere fra alle dele af ældreplejen: fra ledere og embedsmænd til SOSU’er, frivillige, ældre og pårørende. Med INVIs værktøjer kan de med egne ord dele deres erfaringer og pege på udfordringer og forbedringer, der knytter sig til de tre værdier, som skal styrkes med ældrereformen: i) ældres selvbestemmelse, ii) tilliden til medarbejdernes faglighed og iii) samspillet mellem myndigheder, ældre og civilsamfund.
INVI bruger ikke traditionelle meningsmålinger med fastlåste svarkategorier og vurderinger fra 1-5 af specifikke elementer af reformen. I stedet inviteres alle deltagere til at fortælle, hvad de har på hjerte, gennem både fritekst, lyd og video. Der er plads til både frustrationer og gode råd om alt fra faglighed til medindflydelse: Hvilke temaer og dilemmaer er på spil, og hvilke handlinger understøtter værdien? Deltagerne deler deres viden med afsæt i egen personlig eller faglig erfaring, og alle tilbagemeldinger anonymiseres, så hverken kritik eller ros kan føres tilbage til en specifik person, institution eller kommune.
Arketyper på deltagere i INVIs praksispanel
Materiale til en hel bog - og lidt til
Fra de 1.026 medlemmer af praksispanelet er der til den første afrapportering indkommet over 5.000 tilbagemeldinger på sammenlagt 168.980 ord. Det er faktisk 20.000 flere ord end i Sigge Winther Nielsens nyeste bog, “The Puzzle State”, som ellers er en ordentlig moppedreng. Dette enorme kvalitative materiale ville kræve meget lang tid at behandle med traditionelle metoder, hvor der på grund af den store skala sjældent ville være plads til reelle kvalitative bidrag.
Med INVIs brug af AI bearbejdes de mange betragtninger, holdninger og vurderinger fra praksispanelet og vi udnytter styrken i store sprogmodeller til at finde tydelige mønstre i data. Disse mønstre og tendenser kan politikere, embedsmænd og ledere kan forholde sig til, allerede mens reformen rulles ud, og samtidig kan de kvalificere mønstrene med konkrete udsagn fra praktikerne.
Mønstrene i en afrapportering kan for eksempel bruges til at identificere forskellige barrierer for, at værdierne kan udfolde sig i praksis, samt forslag til gode løsninger, der kan fremme værdierne. I denne afrapportering er der for eksempel identificeret beskrivelser af 43 barrierer, mens der er peget på 38 løsninger - men det er vigtigt at påpege, at tallene ikke nødvendigvis skal sættes i forhold til hinanden. Den står ikke “43-38” til udfordringerne, og det betyder ikke, at der er større barrierer end løsninger for reformen. Mønstrene skal altid kvalificeres yderligere og skal ses som et udgangspunkt for planlægningen af det videre arbejde: Er der nogle “lavthængnede frugter”, vi kan plukke med det samme? Er der en god løsning, som kan fjerne fem barrierer i ét hug?
For ældreminister Mette Kierkgaard har INVIs første afrapportering allerede gjort klart, at der skal gøres noget for at tydeliggøre, at ældre har ret til at vælge mellem kommunale og private leverandører af pleje:
”Temperaturmålingen indikerer, at mange ældre ikke kender til deres ret til at vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af pleje. Det bekymrer mig, for det er noget, som også de nye store brugertilfredshedsundersøgelser har indikeret. Selvbestemmelse er helt afgørende for en god ældrepleje, men det forudsætter jo, at man ved, at man har det. Derfor skal vi blive bedre til at gøre valgene tydelige for både ældre og pårørende,” siger ældreministeren.
Det svære samspil
Mens afrapporteringen viser, at der er god overensstemmelse fra plejehjem til Folketing om forståelsen af værdierne selvbestemmelse og tillid, så er der stadig et stykke arbejde at gøre med værdien samspil mellem myndigheder og for eksempel en frivillig forening, som ventes at kunne få stor betydning for de ældres livskvalitet.
INVIs afrapportering viser, at mens lovgivningen har større fokus på myndighedsansvar og graden af forpligtelse i samarbejdet, så har praksispanelet mere fokus på de praktiske opgaver og de situationer, hvor samspil dels opstår og dels kan være udfordret: Hvem løber med bolden, når opgaven skal sættes i gang, og hvem har ansvaret, hvis der sker en fejl?
Ældreministeren konkluderer, at der venter ”en vigtig opgave forude, når det kommer til at udvikle samspillet mellem ældreplejen, pårørende, frivillige og lokale fællesskaber. Et godt ældreliv handler netop ikke kun om den hjælp, man bliver tildelt, men i lige så høj grad om fællesskaber og relationer i hverdagen. Det glæder jeg mig til, at vi alle får helt op at flyve her i 2026.”
Sam fra INVI indsamler data
Sigge Winther Nielsen peger på forskellene i forståelsen af samspil som den mest interessante indsigt fra INVIs afrapportering:
”Værdier som selvbestemmelse, tillid og samspil er ikke værdier, man kan fremme med et pennestrøg fra Christiansborg. De skal vække genklang hele vejen fra Slotsholmen og ud i kommuner og plejehjem landet over. Derfor var det en rigtig god idé, at aftalekredsen bag ældrereformen besluttede, at de ville have løbende indsigter fra reformens frontlinje. Vi ser nu de første spæde skridt til, at den løbende afrapportering fører til justering af reformen. Det peger på, at vi overalt i politik skal have langt bedre inddragelse af praktikerne, i stedet for at tro, at vi kan designe det hele fra Folketinget.”
“Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se mange flere af den her type ”test-learn-grown” forløb, hvor vi indsamler input fra praksis, som bliver til indsigter, vi kan handle på og dermed skaber nye initiativer. Det her er demokratisk innovation, der udfolder sig i praksis og som flere i udlandet også følger spændte med i.”
Forandringskraft 2026
INVIs arbejde med ældrereformen bliver et omdrejningspunkt på konferencen Forandringskraft, den 3. og 4. februar 2026 i København. Her vil både Sigge Winther Nielsen og ældreminister Mette Kierkgaard deltage og blandt andet diskutere ideen bag undersøgelsen, hvad vi kan få ud af den og hvad den på den længere bane vil betyde for implementeringen af politik.
INVIs arbejde med ældrereformen fortsætter året ud. Læs meget mere om dette arbejde her.