Rapport om missionsdrevet regeringsførelse i Danmark
Efter analyse af internationale erfaringer med missionsdrevet regeringsførelse er INVI kommet frem til seks konkrete læringspunkter til den nye regering
Når en dansk regering træder til er det ofte med en lang liste af politiske ambitioner. Men erfaringen viser, at drift og kriser typisk sluger det meste af ministrenes og embedsmændenes tid. Det gør det svært at levere på de store strukturelle udfordringer, som danskerne for alvor venter løsninger på.
I INVI har vi nu udgivet en ny analyse, der ser nærmere på, hvad der skal til for at håndtere de problemer, som traditionel styring ikke er gearet til.
Vilde problemer kræver en anden tilgang
Klimaforandringer, mistrivsel, ensomhed, inklusion i folkeskolen og unge uden job og uddannelse er eksempler på det, forvaltningsforskningen kalder vilde problemer: komplekse, langvarige og med dybe afhængigheder på tværs af politikområder. Den danske styringsmodel er internationalt anerkendt for sin driftsevne og institutionelle kapacitet, men den er i høj grad bygget til sektoropdelt politikudvikling og inkrementelle reformer. Det begrænser statens evne til at mobilisere de brede ressourcer, som vilde problemer kræver.
Missionsdrevet regeringsførelse er en tilgang, der afprøves i stigende grad internationalt. Idéen er, at regeringen opstiller ambitiøse og målbare samfundsmissioner og samler en koalition af villige og kompetente aktører fra fonde, erhvervsliv, civilsamfund og arbejdsmarkedets parter om at løse dem. Ingen er garanteret en plads ved bordet på forhånd. Det, der tæller, er om man investerer i missionen og bidrager aktivt.
Seks læringspunkter baseret på internationale erfaringer
INVIs analyse bygger på 11 interviews, 30 case-specifikke rapporter og 27 videnskabelige artikler fra et review af OECD-lande. På den baggrund peger analysen på seks læringspunkter for, hvad der kræves for at anvende missionsdrevet regeringsførelse i Danmark:
Missioner skal være både målbare og aspiratoriske: Missioner skal kombinere
klare, kvantificerbare mål med et håndgribeligt politisk ‘monument’, som væl-
gerne løbende kan følge med i om opnås.
Missioner kræver tydeligt politisk ejerskab: Uden klart ophæng mister missioner
retning og fremdrift. Det skal være tydeligt, hvem der har ansvar for mål, tidsho-
risont, inddragelse af centrale aktører og milepæle for opfølgning. Dette kan gø-
res vha. mission letters fra regeringsledelsen til relevante ministre. På den måde
kan regeringen også tydeligt kommunikere, hvad der prioriteres. Og hvad der
ikke længere er gangbar mønt.
Missioner kræver tværgående governance: Det er afgørende, at missioner kan sty-
res på tværs. Der skal på regeringsniveau være særskilt fokus på implemente-
ring, læring og prioritering. Derudover skal der være en tydelig struktur og an-
svarskæde for inddragelse og tværgående koordinering.
Missioner kræver løbende læring baseret på data: Fremdrift afhænger af evnen til
at lære og justere undervejs. Der skal etableres et feedbacksystem med løbende
data fra implementeringen, og der skal defineres ét centralt outcome-mål (“kon-
getal”) pr. mission, som regeringen kan holdes op på i offentligheden.
Missioner kræver aktiv porteføljestyring: Effektiv missionsstyring fordrer løbende
prioritering mellem indsatser inden for den enkelte mission. Der skal derfor til-
deles et tydeligt ansvar i centraladministrationen for at åbne, skalere og lukke
indsatser.
Missioner kræver nye kompetencer og kapaciteter: Missioner udfordrer klassiske
embedsmandsroller og kræver ny kultur. Der skal derfor inddrages eksterne ek-
sperter, specialister og praktikere
Læringspunkterne er rettet mod det nationale niveau, men kan ifølge også anvendes lokalt.