Danskerne tror ikke på reformer. Her er redskabet til at ændre det.
Et flertal tror kun, at den nye regering vil lykkes med at løse én ud af 12 store samfundsudfordringer. På baggrund af 25 års reformhistorie lancerer INVI nu en reform-tjekliste, der skal hjælpe den nye regering med at bryde mønstret.
Den nye regering har præsenteret et ambitiøst regeringsgrundlag. Men befolkningens forventninger er beskedne. Ifølge INVIs undersøgelse Danskernes syn på demokratiets bagdør tror et flertal kun på, at regeringen vil have succes med én ud af 12 store samfundsudfordringer på den politiske dagsorden. Trivslen blandt unge, en mere værdig ældrepleje, rent drikkevand, reduktion af drivhusgasser og mindskelse af ulighed er blot nogle af de områder, danskerne har opgivet troen på.
Derfor har vi INVI analyseret 22 store danske storskala-reformer og fundet otte tilbagevendende mønstre, der ofte forklarer, hvorfor reformer ikke leverer. Det handler om uklare problemdefinitioner, for mange mål, svage virkningskæder og styringskonflikter. Men også om utilstrækkelig implementeringskapacitet, begrænset ledelsesansvar og fraværet af systematisk læring undervejs.
"Tallene er et udtryk for en mistillidserklæring fra befolkningen til regeringen på stort set hele den indenrigspolitiske dagsorden. Inden ministrene er kommet i gang og sat sig i ministerbilerne, siger vælgerne: vi tror ikke på, at I kan omsætte ideer til resultater," siger Sigge Winther, direktør i INVI.
Et praktisk redskab
Vores reform-tjeklisten omsætter de otte mønstre vi fandt i analysen til otte konkrete spørgsmål med en simpel risikovurdering: grøn for lav risiko, gul for moderat og rød for kritisk. Spørgsmålene dækker fire dimensioner: problem og formål, virkningskæde, implementering samt opfølgning og læring.
Tjeklisten er tænkt som et redskab til mange: Regeringen og embedsværket kan bruge den til at kvalitetssikre reformer tidligt i designfasen. Frontlinjemedarbejdere til at afklare forventninger og planlægge realistisk. Medier og offentlighed til at stille de rette kritiske spørgsmål, når nye reformer præsenteres.
En anbefaling til den nye regering
INVI anbefaler, at den nye regering indfører reform-tjeklisten som standardværktøj, så alle nye reformforslag vurderes på de otte spørgsmål, inden de fremlægges. Det vil styrke reformernes gennemslagskraft og give borgere og journalister et bedre grundlag for at følge op på, om løfterne indfries.
Rapporten er udarbejdet med faglig sparring fra professor Carsten Greve, CBS.
Reform-tjeklistens otte kritiske spørgsmål
Tjeklisten er opdelt efter de fire centrale faktorer for effektive reformer: Problem og formål, Virkningskæde, Implementering, Opfølgning og læring.
-
1. Er problemet entydigt defineret?
Er det klart, hvilket specifikt problem reformen skal løse?
2. Er der ét overordnet effektmål?
Fokuserer reformen på et overordnet resultat, eller risikerer den at forsøge at opfylde flere modstridende mål?
-
3. Er de konkrete aktører identificeret?
Hvem skal udføre reformen, og har de ansvar og mandat til det?
4. Matcher styringsinstrumenter reformens mål?
Understøtter regler, incitamenter og målepunkter det ønskede resultat, eller skaber de konflikter? Er der eksisterende aktiviteter, som skal ophøre eller reduceres?
-
5. Hvem har politisk ansvar for implementering?
Er der en klar ansvarskæde fra ministerium til frontlinje?
6. Er kapacitet og ressourcer til stede?
Har organisationer, medarbejdere og ledere tid, kompetence og økonomi til at gennemføre reformen? Kan reformen tilpasses lokale forhold, uden at effektmål kompromitteres?
-
7. Måler vi effekt eller aktivitet?
Kan vi dokumentere, om reformen faktisk leverer resultater, ikke blot output? Kan kursen ændres undervejs, hvis effekten udebliver?
8. Hvornår er reformen en succes, og hvordan fastholdes læring?
Er der klare kriterier for, hvornår løbende feedback loops inddrages i implementeringen, og hvordan reformen evalueres, videreføres eller tilbagerulles?