Hvordan løfter vi potentialegruppen?
Knap 45.000 af vores unge i Danmark er hverken i uddannelse eller arbejde. Det kræver handling.
Ungeløftet er et landsdækkende partnerskab på tværs af samfundet og er en del af en bred politisk aftale, hvor der samlet set er afsat 1,3 milliarder kroner over ti år til at løfte de unge.
INVI indsamler løbende feedback fra partnerskabet og de unge for at understøtte indsatsen.
Periode: 2025-2027
Partnere: Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Projektet i 5 pointer
Vi understøtter udrulningen af Ungeløftet med løbende feedback fra praksis.
Vi har oprettet Ungeløftets praksispanel for at bringe indsigter fra praktikere og unge i frontlinjen ind på ministeriets bord.
Vi fokuserer på tre emner i Ungeløftet: Partnerskaber, indsatsen med Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS-indsatsen) og unges egne stemmer.
Alle, der er relevante for de tre emner, kan melde sig til Ungeløftets praksispanel
Du kan tilmelde dig panelet her.
Om projektet
Ungeløftet samler parter fra alle del af samfundet om at løfte unge tættere på arbejde eller uddannelse.
Det er en styrke at så mange aktører får mulighed for at samarbejde om at indfri Ungeløftet, men også en udfordrende koordineringsøvelse.
Ved at anvende sin Model for Vilde Problemer samler INVI den kollektive intelligens fra Ungeløftet og føder den ind til Beskæftigelsesministeriet og tilbage til Ungeløftets partnere. Det gør det muligt at følge udrulningen af Ungeløftet i realtid og finde ud af, hvad der virker, og hvad der bøvler, så kursen kan justeres løbende og tilpasses til virkeligheden.
I af de kommende år indsamler INVI erfaringer fra:
Partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfundsaktører. Her kortlægges, hvad der står i vejen, hvad der virker – og hvilke dilemmaer, konflikter og skaleringsudfordringer aktørerne oplever.
Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS-indsatsen), der er en veldokumenteret metode til at hjælpe unge med psykiske udfordringer i arbejde. Her stiller vi skarpt på, hvilke barrierer og potentialer praktikere oplever i forbindelse med indsatsen – fra jobcentre og psykiatri til væresteder og uddannelsesinstitutioner.
De unge selv. Ungegruppen er kendetegnet ved at være en mangfoldig og sammensat, hvilket gør det svært at sige noget generelt. Derfor lytter vi til, hvad en stor gruppe af de unge tænker og oplever – fra deres eget perspektiv.
Det vilde problems anatomi: Unge uden job og uddannelse
-
Udfordringen med unge uden job eller uddannelse er ikke én, men mange – og de krydser sektorer som beskæftigelse, sundhed, uddannelse og sociale forhold. Der er ikke én årsag, og derfor heller ikke én løsning.
-
Kommuner, civilsamfund, virksomheder og staten har en fælles ambition om at hjælpe unge videre i uddannelse eller arbejde, men meget forskellige handlemuligheder og perspektiver. Det skaber behov for gensidig forståelse og koordinering på tværs af brancher og sektorer.
-
Frontlinjeaktører peger ofte på en konflikt mellem systemlogikker (fx lovgivning, budgetter og styring) og det relationelle arbejde, der kræves for at skabe tillid og motivation hos udsatte unge. Begge dele er nødvendige, men balancen er svær.
-
Ungeløftet forsøger at skalere partnerskaber og metoder – f.eks. IPS – i realtid. Det betyder, at der skal handles og justeres samtidigt. Der er derfor også behov for løbende feedback og forståelse for, hvordan implementeringen lykkes.
Sådan gør vi
Ungeløftets praksispanel
Panelet er et rum for løbende feedback, hvor fagfolk og unge og praktikere på tværs af kommuner, virksomheder og civilsamfund kan dele erfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Model for Vilde Problemer
Resultaterne analyseres løbende og omsættes til praksisnær beslutningsstøtte.
Undersøgelsen bygger på åbne spørgsmål der skaber rigt, kvalitativt data. Analysen laves derefter på barrierer, løsninger, konfliktpunkter og skala – læs mere om metoden her: invi.nu/mvp
Formidling og impact
Indsigterne bruges direkte i arbejdet med Ungeløftets implementering. Panelet er dermed ikke bare en analyse – men et aktivt redskab i en fælles indsats for at hjælpe unge ind i job, uddannelse og meningsfulde fællesskaber.