Er du træt af valget? Så lad os tale om en mand, der faktisk løser problemer

Mens valgplakaterne kæmper om pladsen i lygtepælene, og dit feed bugner af partilederrunder, meningsmålinger og politiske løfter, tillader vi os at zoome ud. For der findes mennesker, der ikke venter på, at Christiansborg finder ud af det. De er allerede i gang.

En af dem er Jannik Seslef fra Assens Kommune.

Vi ved godt, hvad du tænker. Lige nu handler alt i Danmark om valget den 24. marts. Vi lover, at vi vender tilbage til det. Men i denne omgang vil vi også fortælle dig en historie om en kommunal projektleder, der har gjort noget, som politikere, eksperter og kommissioner har kæmpet med i årtier: Han har fået folk til at samarbejde. Frivilligt.

Manden der vendte vejledningen på hovedet

Jannik Seslef er projektleder i Miljø og Natur i Assens Kommune. Siden 2015 har han arbejdet med udtagning af lavbundsjorde. Det vil sige at omdanne drænede landbrugsarealer til vådområder, der kan reducere kvælstofudledning, øge biodiversitet og lagre CO2. Det lyder måske som en teknisk øvelse. Men det er i virkeligheden en af de mest politiske opgaver i dansk kommunalpolitik.

For prøv at forestille dig: Du skal fortælle landmænd, at deres jord skal omlægges. At den mark, som deres bedstefar drænede, nu skal være vådområde. At det er for klimaets og havmiljøets skyld. Traditionelt har kommunerne gjort det ved at komme med en færdig plan og så præsentere den for lodsejerne. Her er, hvad der skal ske med jeres jord. Tak for opmærksomheden.

Jannik gjorde det omvendt.

Assens-modellen: Spørg først, planlæg bagefter

I stedet for at komme med en færdig plan inviterer Jannik lodsejerne ind helt fra starten. Før der er tegnet en streg på et kort. Før der er truffet beslutninger. Han sætter sig ned med dem og spørger: Hvad vil I gerne med jeres område? Hvad drømmer I om? Hvad er I bekymrede for?

Det lyder simpelt, men det er en radikal omvending af, hvordan offentlige projekter normalt kører. Assens-modellen, som tilgangen er blevet døbt, bygger på nogle enkle principper: Tidlig inddragelse af lodsejere, frivilligt engagement og en dialogbaseret tilgang, der tager udgangspunkt i lokale ønsker og behov. Nøglen er, at lodsejerne ikke præsenteres for et fait accompli, men inviteres til at være medskabere af løsningen.

Og det virker. Assens Kommune har sat projekter i gang på tusindvis af hektar. Metoden har vundet kommunernes klimapris i 2024. Den bruges nu i kommuner over hele Danmark og er endda nået til Sverige.

Når klima er et vildt problem

For os i INVI er Janniks historie interessant, fordi den illustrerer noget grundlæggende om vilde problemer: De kan ikke løses fra skrivebordet.

Klimatilpasning og udtagning af lavbundsjord opfylder alle kriterierne for et vildt problem. Der er mange aktører med modstridende interesser. Landmænd, der frygter for deres levebrød. Naboer, der er bekymrede for oversvømmelser. Naturorganisationer, der vil have mere biodiversitet. Kommuner, der skal levere på nationale mål. Og et Christiansborg, der har lovet 140.000 hektar udtaget inden 2030 – uden nødvendigvis at spørge, om det kan lade sig gøre i praksis.

Jannik har selv peget på det paradoks. I et debatindlæg i Altinget i januar 2026 advarede han om, at den grønne trepartsaftale bygger på urealistiske antagelser. Alene i Assens Kommune skal der implementeres projekter på ca. 6.000 hektar på fem år. Selv en prisvindende model kan ikke levere i den hastighed, skrev han.

Det er præcis den type kløft mellem politiske ambitioner og praktisk virkelighed, som INVI arbejder med at bygge bro over.

Det, som Christiansborg kan lære af Assens

Jannik Seslef er et skoleeksempel på en frontlinjepraktiker, der har udviklet sin egen metode til at tæmme et vildt problem. Og der er meget at lære af Assens-modellen:

Dialog før beslutning. Assens-modellen starter med at lytte. Det handler om at vende den traditionelle top-down-tilgang på hovedet. Indsamle viden fra de praktikere, som beskæftiger sig med erhvervet hver eneste dag.

Frivillighed og ejerskab. Jannik insisterer på frivillige aftaler med lodsejerne. Det bygger på den erkendelse, at folk skal eje løsningen, hvis den skal holde. Ifølge ham, er det en bedste måde at opnå samskabelse på.

Lokal tilpasning. Assens-modellen tilpasser hvert projekt til det konkrete område og de konkrete mennesker. De nationale reformer skal tilpasses den lokale virkelighed. Det er et opgør med one-size-fits-all-tilgangen.

Handling over analyse. Jannik har også udviklet en "fast-track"-model, der gør det muligt at etablere vådområder hurtigere ved at skære unødigt bureaukrati fra. Når vi forsøger at håndtere komplekse samfundsudfordringer, kan vi ikke nøjes med at analysere – vi skal turde handle og eksperimentere.

Faktisk har han også afprøvet metoden i et tidligere projekt. Med succes. Samme dialogbaserede tilgang er nemlig fundament til et seksårigt forskningsprojekt om grødeskæring i vandløb, gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, WSP og HedeDanmark med en samlet bevilling på 8 millioner kroner.

Udgangspunktet var igen at lytte til brugernes bekymringer – i dette tilfælde landmænd, der havde brug for at lede vand væk fra deres marker, og myndigheder, der skulle leve op til miljømål. Over 130 lodsejere deltog frivilligt i forsøg på 65 vandløbsstrækninger, og resultaterne var banebrydende: Man kan godt skære grøde og samtidig forbedre biodiversiteten. Projektet har siden ændret grødeskæringsmetoderne i små vandløb i en lang række danske kommuner.

Janniks fremgangsmåde ligner INVIs på flere punkter. Hos INVI taler vi om, at vilde problemer kræver, at vi lytter til dem, der står i frontlinjen. At politiske løsninger bliver bedre, når de tager afsæt i praktikernes erfaringer – ikke omvendt. Derfor er Janniks arbejde også en inspiration for os.

Tilbage til valget (bare lidt)

Om tre uger skal Danmark vælge en ny regering. Det bliver der talt rigeligt om. Men måske er det værd at huske, at uanset hvem der vinder, vil implementeringen af den grønne trepartsaftale, sundhedsreformen og alle de andre store planer stadig skulle lykkes ude i den virkelige verden. Af mennesker som Jannik Seslef.

Og hvis der er én ting, hans historie viser, er det, at de bedste løsninger ikke nødvendigvis opstår i et ministerium. De opstår, når nogen sætter sig ned, lytter og spørger: Hvad har vi brug for her?

Det kunne ærlig talt også være et godt princip for en valgkamp.

Jannik Seslef holdt for nylig oplæg ved en af INVI's masterclasses om sin tilgang til at løse komplekse udfordringer i praksis. Vil du vide mere om Assens-modellen, kan du læse mere på assens.dk/assensmodellen.

Og hvis du trods alt vil følge med i valget: Vi har dig dækket. Hold øje med INVI's valgspecial af vores podcast KOMPAS i løbet af de næste uger.