Involve by INVI App

Privatlivspolitik

Privatlivspolitik for Involve by INVI App
Involve (herefter kaldet “Tjenesten”) er en mobil- og webbaseret tjeneste udgivet af Institut for Vilde Problemer (herefter kaldet “INVI”). Hos INVI er databeskyttelse og fortrolighed en høj prioritet. Denne privatlivspolitik forklarer, hvilke personoplysninger vi indsamler fra dig, når du bruger vores tjeneste, og hvordan vi behandler dem. Privatlivspolitikken er udarbejdet i overensstemmelse med EU's Databeskyttelsesforordning - GDPR.


Kontaktoplysninger: Dataansvarlig
INVI - Institut for vilde problemer
CVR-nr. 44166542
Snaregade 10B, 1208 Kbh K
E-mail: developer@invi.nu
Telefon: +45 53612583


Hvilke data behandler vi, hvorfor og hvordan?
Tjenesten indsamler og behandler data, når du:


a) Registrerer dig som bruger af tjenesten
b) Besvarer spørgeskemaer via tjenesten


Ved registrering gemmes dit brugernavn, dit kodeord og din e-mailadresse.

Når du bruger tjenesten, kan følgende data blive indsamlet:

  • Lydoptagelser indsendt som svar på et undersøgelsesspørgsmål

  • Tekstbesvarelser indsendt som svar på et undersøgelsesspørgsmål

  • Billeder indsendt som svar på et undersøgelsesspørgsmål

  • Annotationer (kategorier), som du vælger at mærke dine svar med

  • Aktuel geolokation (kun ved indsendelse af et svar og kun efter din tilladelse)

Geolokationsfunktionen er designet sådan, at du altid bliver spurgt om tilladelse, og tjenesten kun indsamler lokationsdata i det øjeblik, du indsender et svar.


Retsgrundlag for behandling af almindelige personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger på følgende 

  • Registrering og kontodata: Behandles ud fra vores legitime interesse i at administrere brugeradgang og sikre en velfungerende tjeneste (GDPR art. 6(1)(f)), afvejet mod dine rettigheder. Vi har foretaget en interesseafvejning for at sikre, at vores interesser ikke tilsidesætter dine grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

  • Spørgeskema-besvarelser (tekst, billede, lyd, lokation): Behandles på baggrund af dit samtykke (GDPR art. 6(1)(a)). Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage ved at skrive til os på developer@invi.nu.

  • Transskribering af lydoptagelser af dine svar: Behandles på baggrund af dit samtykke (GDPR art. 6(1)(a))
    Forbedring af tjenesten (aggregeret statistik): Behandles ud fra vores legitime interesse (GDPR art. 6(1)(f)), altid afvejet mod dine rettigheder og friheder.


Følsomme personoplysninger (særlige kategorier, GDPR art. 9)

Tjenesten kræver ikke, at du indsender følsomme oplysninger (fx helbredsdata, politiske holdninger, religiøs overbevisning eller fagforeningsforhold). Hvis du frivilligt deler sådanne oplysninger, behandles de kun med dit aktive samtykke (GDPR art. 9(2)(a)).

INVI følger princippet om dataminimering:

  • Vi analyserer eller opbevarer ikke følsomme data ud over det nødvendige.

  • Hvor det er muligt, anonymiseres data tidligt i processen.

  • Data offentliggøres aldrig i identificerbar form.


Børns personoplysninger
Tjenesten er ikke rettet mod børn under 15 år. Vi behandler ikke bevidst personoplysninger om børn under 15 uden samtykke fra forældre eller værge. Hvis vi bliver opmærksomme på, at sådanne data er indsamlet, slettes de straks.

Vi har vurderet, at børn på 15 år og op selv er i stand til at give samtykke til brugen af tjenesten.


Hvordan bruger vi dine data?
Data anvendes af INVI’s analyseteam til at:

  • Registrere dig som bruger

  • Analysere dine besvarelser på spørgeskemaer

  • Holde dig informeret om udvikling i projekter, som du er del af.

Cloud-lagring og behandling via tredjeparter
Tjenesten benytter DigitalOcean til drift og hosting samt til opbevaring af data. Vi benytter Microsoft Azure til processering af data. Alle servere er placeret i EU. Disse databehandlere behandler kun data på vores vegne og efter vores instrukser. Data krypteres både ved overførsel og lagring, og adgang logges automatisk og er begrænset til autoriserede medarbejdere. INVI har indgået databehandleraftale med Microsoft og DigitalOcean i henhold til GDPR art. 28.

Når lyddata indsamles, benytter vi Microsoft Azure til transskribering. Vi anvender desuden store sprogmodeller, som hostes i Microsoft Azure, til at indlejre og analysere data. Al databehandling foregår inden for EU, i fuld overensstemmelse med GDPR’s krav om datalokalitet. Azure fungerer udelukkende som databehandler og har ikke adgang til eller anvender indholdet af data til andre formål.

Derudover deles personoplysninger ikke med tredjepart uden udtrykkeligt og særskilt samtykke. Ingen personhenførbare data offentliggøres i forskning, rapporter eller ekstern kommunikation.


Opbevaring af data
Alle data lagres på servere inden for EU, i overensstemmelse med GDPR.
Data opbevares på krypterede diske og sendes via SSL/HTTPS. Adgang er begrænset til autoriseret personale. Ingen data overføres til lande uden for EU/EØS.


Sletning af data

  • Kontodata (brugernavn, kodeord og e-mail) slettes 6 måneder efter projektets afslutning.

  • Rå lydfiler opbevares kun, indtil transskribering er gennemført og kvalitetssikret - i maksimalt 6 måneder fra afsluttet dataindsamling.

  • Spørgeskema-besvarelser (tekst, billeder, annotationer, lokation) opbevares i identificerbar form maksimalt 6 måneder efter projektets afslutning.

  • Derefter anonymiseres alle personlige oplysninger. De anonymiserede data kan bevares tidsubegrænset til forsknings- og afrapporteringsformål, men aldrig i en form, der kan identificere dig.


Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder i henhold til GDPR:

  • Indsigt: Du kan anmode om indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig.

  • Berigtigelse: Du kan kræve urigtige oplysninger rettet.

  • Sletning: Du kan kræve dine data slettet under visse betingelser.

  • Begrænsning: Du kan anmode om begrænsning af behandlingen.

  • Indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod behandlingen.

  • Dataportabilitet: Du kan anmode om at få dine data udleveret eller overført.

  • Tilbagekaldelse af samtykke: Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

  • Klage: Du kan indgive klage til den relevante tilsynsmyndighed.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på developer@invi.nu. Vi bestræber os på at svare inden for maksimalt én måned.


Tilsynsmyndighed
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet. Det gør du til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Telefon: +45 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk

Du er også velkommen til at kontakte os først, hvis du mener, at vi har behandlet dine data forkert – vi vil gøre vores bedste for at løse problemet.


Ændringer i privatlivspolitikken
INVI holder sin privatlivspolitik løbende opdateret og offentliggør ændringer på denne side. Denne privatlivspolitik blev senest opdateret 4. December 2025.