Folketingets Vilde Uge 2025: Ansvarlig AI
Vi gentænker den politiske proces med ungeinddragelse i fokus gennem tre formater: Det Politiske Laboratorium, Ungetopmødet og en afsluttende Ungehøring på Christiansborg.
Periode: 2024-2025
Partnere: SAGA
Støttet af Tuborgfondet
Projektet i 5 pointer:
Projektet er en pilottest på det nye demokratiformat “Folketingets Vilde Uge” og udviklet i samarbejde med SAGA, med støtte fra Tuborgfondet
Fokus er at engagere unge (18-30 år) i spørgsmålet om ansvarlig brug og udvikling af kunstig intelligens
Mere end 150 unge deltog i forløbet fordelt på tre events
Det Politiske Laboratorium var en to-dages foresight-workshop
Ungetopmødet og Ungehøringen fandt sted på Christiansborg og mundede ud i fem centrale dilemmaer, som blev præsenteret for politiske beslutningstagere
Om projektet
Institut for Vilde Problemer har med støtte fra Tuborgfondet og i samarbejde med SAGA pilottestet et nyt demokratiformat: Folketingets Vilde Uge. Formålet er at skabe politisk handlekraft gennem fremsyn og borgerinddragelse, særligt i forhold til komplekse samfundsudfordringer – de såkaldte vilde problemer.
I testperioden 2024-2025 blev ansvarlig AI udforsket som case, med særligt fokus på inddragelse af unge mellem 18 og 30 år. Over 150 unge deltog i et forløb, der kombinerede survey-analyse, fremtidslaboratorium, topmøde og politisk høring.
Ambitionen er, at Folketingets Vilde Uge på sigt bliver en årlig demokratifestival med Christiansborg som ramme – inspireret af det britiske Evidence Week – hvor borgere, beslutningstagere og eksperter sammen udvikler løsninger på tidens mest komplekse problemer.
Det vilde problems anatomi: Ansvarlig AI
-
Ansvarlig AI spænder over teknologi, etik, jura, kultur, arbejdsmarked, sikkerhed og politik. Der er ingen entydig faglig eller institutionel ramme – og ingen central myndighed, der kan tage det fulde ansvar.
-
Hvad der er “ansvarligt”, afhænger af, hvem man spørger. For nogle handler det om innovation og konkurrenceevne – for andre om datasikkerhed, retfærdighed eller gennemsigtighed. Der er ikke enighed om, hvad problemet er, eller hvordan det bør tackles.xt goes here
-
AI involverer både tech-giganter, startups, forskere, stater, embedsværk og borgere – hver med egne mål, roller og risici. Magt og ansvar er skævt fordelt, og ingen kan løse problemet alene.
-
AI udvikler sig hurtigt – langt hurtigere end politiske processer og regulering. Dagens valg kan have utilsigtede konsekvenser om 5, 10 eller 20 år. Vi designer systemer, hvis adfærd vi ikke fuldt ud forstår.
-
Der vil aldrig komme én korrekt regulering eller ét etisk kodeks. Ansvarlig AI kræver konstant forhandling, tilpasning og åbenhed over for nye dilemmaer. Det er ikke et problem, vi kan løse én gang for alle – men et vi må lære at leve og handle i.
Hvordan gjorde vi?
Folketingets Vilde Uge 2025: Et demokratisk forløb i fire trin
1. Kortlægning: Hvad mener unge om AI?
Som afsæt gennemførte vi en national survey blandt unge i alderen 18–30 år. Undersøgelsen blev udført i samarbejde med Epinion i efteråret 2024 og omfattede over 500 respondenter fra hele landet.
Spørgsmålene afdækkede unges holdninger til kunstig intelligens og ansvarlighed. Analysen blev foretaget med Institut for Vilde Problemer’ Model for Vilde Problemer – og viste, at unge er særligt optagede af gennemsigtighed, kontrol og etiske rammer for AI. Dette blev styrende for det videre forløb.
2. Det Politiske Laboratorium – november 2024
To dages fremtidslaboratorium med fokus på ansvarlig AI, og gæsteoplæg og workshops ved Christian Villum og Nicklas Larsen.
Afholdt i november 2024 med deltagelse af:
Unge AI-interesserede i alderen 18–30 år
Eksperter fra tech-branchen og civilsamfundet
Praktikere og forskere fra bl.a. universiteter og konsulenthuse
Laboratoriet arbejdede med foresight-metoden og udviklede scenarier for ansvarlig AI i Danmark frem mod 2040.
3. Ungetopmøde – 1. februar 2025, Christiansborg
150 unge var samlet i Landstingssalen til en hel dag med debat, demokratiske formater og kunstneriske inputs.
Åbningspanel:
Oliver Anton (filosof og debattør)
Nafisa Fiidow (tech-konsulent, Deloitte)
Dan Rose Johansen (CEO, Todai)
Aktiviteter:
Deltagerne skrev breve til deres fremtidige selv
Interaktion med Face2Wiki – et algoritmebaseret værk af Andreas Refsgaard
Udstilling af AI-dilemmaer i Landstingssalen
Videohilsner med deltagernes bekymringer og håb for fremtiden
Afstemning:
Dagen afsluttedes med, at deltagerne stemte om de fem dilemmaer, der skulle videre til politisk behandling i Ungehøringen.
4. Ungehøring – 18. marts 2025, Christiansborg
Afsluttende høring med 150 deltagere – herunder politikere, embedsfolk, ungdomsorganisationer og deltagere fra forløbet.
Åbning:
Keynote v. digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M)
Moderatorer:
Selma Voldtofte Rian og Magnus Lambæk Lund fra SAGA
Pitch:
De fem valgte dilemmaer blev præsenteret for et panel fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT:
Lisbeth Bech-Nielsen (SF, formand for udvalget)
Per Huset (S, AI-ordfører)
Kim Edberg Andersen (DD, digitaliseringsordfører)
Jeppe Søe (Frigænger, medlem af udvalget)
Høringen markerede afslutningen på forløbet – og blev dokumenteret i både video og katalog.
Team
SAGA
Magnus Lund
Mathilde Dyhr
Naima Yasin
Selma Voldtofte Rian
INVI
Tine Maria Borresø (projektleder)
Sofie Burgos-Thorsen (projektleder)
Anders Degn
Elisabeth Rebel
Frederik Langkjær
Kristine Fisker
Linn Lüders
Louise Enevoldsen
Mads Højmark Pedersen
Mette Susgaard
Sam Rahbar
Sina Haubjerg Jæger
Udgivelser:
Relaterede nyheder: