Fri leg til tech-bros eller benhård regulering? Unges AI-scenarier skabte debat på Christiansborg
Tirsdag d. 18 marts kulminerede et halvt års arbejde. Sammen med førende AI-eksperter har 200 unge udviklet mulige fremtidsscenarier for udviklingen af ansvarlig AI. To unge pitchede scenarierne og de vigtigste dilemmaer foran medlemmer af Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT. Det udviklede sig til en livlig debat. Læs scenarierne og dilemmaerne og se udklip fra debatten.
»Vi bliver nødt til at finde på en måde, hvor der er plads til innovation inden for vores egne etiske rammer,« indledte digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, Ungehøringen om fremtiden for ansvarlig AI.
Men hvordan sikrer vi en etisk udvikling midt i et globalt AI-kapløb? Skal staten sætte kurs med regulering, eller skal forbrugeren styre vejen frem? Eller er høj teknologiforståelse blandt danskerne den eneste realistiske løsning?
Det debatterede folketingspolitikerne og medlemmer af Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Jeppe Søe (løsgænger), Per Husted Nielsen (S) og Kim Edberg Andersen (DD), i Fællessalen på Christiansborg foran et publikum af unge og landets førende AI-eksperter.
Ungerepræsentanterne Magnus Lambæk Lund og Selma Voldtofte Rian, som har været med til at udvikle fremtidsscenarierne for ansvarlig AI, pitchede fem dilemmaer til de fire politikere.
I denne artikel kan du læse fremtidsscenarierne, og blive klogere på, hvordan de er udviklet - og så kan du læse og se politikernes modtagelse af scenarierne.
Hvad er Folketingets Vilde Uge?
Ungehøringen var den store finale på ‘Folketingets Vilde Uge’ – et nyt demokratiformat udviklet af INVI i samarbejde med SAGA og støttet af Tuborgfondet med målet om at bringe unge ind i det politiske maskinrum. Over et halvt år har mere end 700 unge bidraget til projektet.
Pilotprojektet Folketingets Vilde Uge, er løbet over et halvt år, med tre bærende events. Indledende det politiske laboratorium, hvor unge og eksperter sammen over to dage udviklede fem scenarier og ti dilemmaer. Dernæst Ungetopmødet, hvor 200 unge stemte om, hvilke fem ud af de ti dilemmaer, de mente, skulle præsenteres for politikerne til det kulminerende event: Ungehøringen.
I de følgende to afsnit kan du blive klogere på, hvordan dilemmaerne er blevet til. Herefter kan du læse scenarierne, og se udklip fra politikernes debat.
Foresight-metoden
Det politiske laboratorium, hvor unge og eksperter udviklede scenarierne for ansvarlig AI, tog afsæt i den såkaldte foresight-metode til at anskueliggøre, hvordan vi kan skabe ansvarlig AI. Foresight er en systematisk tilgang til at udforske fremtiden på en måde, der ruster os til at træffe bedre beslutninger i dag. Metoden handler ikke om at forudsige, hvad der præcist vil ske, men om at undersøge hvilke mulige fremtider vi kan stå overfor, og hvordan vi bedst forbereder os på dem.
Med metoden kan vi udfordre vores antagelser, udvide vores strategiske horisont og skabe mere fleksible og modstandsdygtige løsninger på vilde problemer. I det politiske laboratorium brugte vi scenarieplanlægning, som er en af de foresight-metoder, der er særlig velegnet til at samle forskellige aktører om en fælles udforskning af mulige fremtider.
Fire af scenarierne bygger på de vigtigste usikkerheder, som unge og praktikere ser for AI’s udvikling i Danmark. Usikkerhederne danner to akser: Én om, hvordan teknologien bliver reguleret, og én om befolkningens teknologiforståelse. Se matrixen herunder:
For at udvide den politiske tænkning ud over det sandsynlige skabte deltagerne i det politiske laboratorium også et femte wild card-scenarie. Her tænkte de ud af boksen og udforskede en mere spekulativ ‘hvad nu hvis’-idé om fremtiden.
Bliv klogere på scenarierne og dilemmaerne
Det blev til i alt fem fremtidsscenarier, hver med to tilhørende dilemmaer, som du kan dykke ned i herunder.
Fold hvert scenarie ud for at læse dilemmaerne – her finder du også links, så du kan se visualiseringen og den fulde beskrivelse af hvert scenarie.
-
Scenarie A er scenariet, hvori der både er høj teknologiforståelse og maksimal statslig regulering. Læs de to dilemmaer herunder:
A1 – ” Strenge regler vs global konkurrere”
"Hvordan kan vi konkurrere globalt, når de fleste teknologier stadig udvikles af udenlandske firmaer, der har helt andre og knap så strenge etiske standarder?”
A2 – ”Tech uddannelse: åben eller isolation”
"Skal vi uddanne borgere til at tilpasse sig internationale teknologipraksisser, selvom det kan gå imod danske idealer, eller holde fast i vores egne standarder og acceptere en mulig isolation?"
-
Scenarie B er scenariet, hvori der er høj teknologiforståelse og minimal statslig regulering. Læs de to dilemmaer herunder.
B1 – ”Tech-uddannelse eller fri leg”
Skal borgernes teknologiforståelse styrkes gennem obligatorisk uddannelse, eller skal det være op til den enkelte at vælge sin egen AI-tilgang?
B2 – ”Statslig belønning eller frie markedskræfter”
Skal staten belønne virksomheder, der udvikler etiske AI-løsninger, eller skal markedet selv regulere borgernes efterspørgsel på ansvarlige produkter?
-
Scenarie C er scenariet, hvori der er lav teknologiforståelse og maksimal statslig regulering. Læs de to dilemmaer her:
C1 – ”Internationale AI-samarbejder eller lukket dansk klub”
"Skal Danmark åbne sig for internationale AI-samarbejder for at sikre teknologisk udvikling eller fortsætte med at udvikle en uafhængig teknologisektor baseret på egne værdier og sikkerhedsprincipper?"
C2 – ”Verdslige værdier eller danske værdier”
"Skal Danmark fastholde sin strenge datasikkerhed og risikere at isolere sig teknologisk fra resten af verden, eller begynde at dele data for at sikre, at internationale AI-systemer bedre afspejler danske værdier?"
-
Scenarie D er scenariet, hvori der er lav teknologiforståelse og minimal statslig regulering. Læs de to dilemmaer her:
D1 – ”Kulturel diversitet eller accept af homogenisering”
Skal Danmark regulere AI-monopoler for at sikre kulturel diversitet, der lader Danmark tage hånd om egen udvikling, selvom det kan skade økonomisk vækst, eller acceptere homogenisering af markedet som prisen for at sikre teknologiske fremskridt?
D2 – ”Accept af algoritmerne eller invester i kritisk sans”
Skal vi acceptere et algoritmestyret mediebillede, der prioriterer optimering af vores vaner og handlinger, eller investere i uddannelse og bevidsthed for at styrke borgernes kritiske sans over for personaliseret indhold?
-
Her har man tænkt ud af matrixen og udforsket et mindre sandsynligt scenarie.
Læs de to dilemmaer her:
W1 – ”Borgerløn eller nye jobs”
Skal staten prioritere en høj borgerløn for at fremme frivillighed og fællesskab, eller skal midlerne bruges på at skabe nye arbejdsmarkeder og uddannelser, som er tilpasset menneskelige kompetencer?
W2 – ”Socialt ansvar eller aktionærer først”
"Skal virksomheder i Danmark være forpligtet til at geninvestere overskud i sociale projekter som uddannelse, omsorg, lokalsamfund og foreningsliv, eller skal de frit kunne prioritere aktionærernes interesser?"
Se og læs politikernes dilemma-debat
Til Ungehøringen præsenterede Selma Voldtofte Rian og Magnus Lambæk Lund på skift de fem dilemmaer for politikerne. Her præsenterer Selma Voldtofte Rian første dilemma, som lyder:
»Hvordan kan vi konkurrere globalt, når de fleste teknologier stadig udvikles af udenlandske firmaer, der har helt andre og knap så strenge etiske standarder?«
Hvem sætter tempoet – markedet eller politikerne?
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark og EU skal gå forrest med reguleringer af ny teknologi eller holde trit med den globale konkurrence, deler vandene i panelet.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) ser en ny virkelighed tage form, hvor traditionelle skillelinjer mellem politikområder bliver mere og mere udviskede. For hende handler det ikke længere kun om økonomi og innovation, men også om geopolitik og sikkerhed. Europa skal kunne stå mere på egne ben, siger hun og slår fast, at det er på høje tid at satse massivt på at opbygge egne teknologiske muskler. Og det kan godt lade sig gøre til langt billigere penge, end vi hidtil har troet, siger hun:
»Kinas Deepseek viste, at man faktisk godt kan lave nogle ting meget billigere på en helt anden måde, end man havde troet. Så det her med at være last mover gør, at man faktisk kan springe nogle udviklingstrin over på den her trappe.«
Men Kim Edberg Andersen ser anderledes på det. I hans øjne er det svært at forestille sig, at strammere regler og langsommere processer kan hamle op med tempoet og prisen på den globale techscene. Han mener, at markedet – og forbrugerne – i høj grad sætter dagsordenen:
»Lige så snart, at vi sætter ekstra rammer ned omkring udviklingen af teknologi, så tager det længere tid at udvikle og få implementeret. Og så bliver det dyrere. Og vi lever bare i et samfund, hvor det er kunderne i butikken, der bestemmer,« siger Andersen og fortsætter:
»Jeg er simpelthen bekymret for, at det dér er en præmis, som lyder rigtig godt, men hvis vi gør det, så kommer vi bagud.«
De blinde passagerer
Magnus Lambæk Lund springer op på scenen for at introducere næste dilemma:
Skal vi acceptere et algoritmestyret mediebillede, der prioriterer optimering af vores vaner og handlinger, eller investere i uddannelse og bevidsthed for at styrke borgernes kritiske sans over for personaliseret indhold?
Fordummende forbud eller rettidig regulering?
Hvor ligger Danmarks modstandsdygtighed over for de potentielt negative konsekvenser af AI - er det gennem uddannelse af befolkningen eller skal vi udvikle vores egen kunstige intelligens?
Ifølge Per Husted Nielsen og Jeppe Søe, så er det fortsat vigtigt, at vi ikke lukker os om os selv. Vi skal følge med den globale udvikling og klæde befolkningen på til at møde den. Per Husted Nielsen siger:
»Vi har fået næsten alle med på IT-bølgen. Når vi kigger på vores digitalisering, så har folk jo accepteret den og synes, det er et gode med MIT-ID, og det samme skal vi gøre med AI. Vi skal have en folkelig bevægelse.«
Jeppe Søe mener, vi er prisgivet den globale udvikling, og derfor nytter det ifølge ham ikke noget, at vi forbyder teknologier:
»Vi har en digitaliserings minister, der lavede videoklip forleden dag, hvor hun sagde ‘Tiktok er lort’«
Den tilgang nytter ikke, mener Søe, og refererer til, at det er blevet forbudt for alle politikere at have TikTok på deres arbejdstelefoner. Det bringer det politiske system ud af trit med den digitale virkelighed, befolkningen allerede lever i, og det bringer ifølge Søe kun Danmark og Europa bagud i den globale udvikling.
Men ifølge Lisbeth Bech-Nielsen, så nytter det ikke at referere til tidligere teknologier, når vi overvejer, hvordan vi skal håndtere AI.
»Vi taler ikke om MIT-ID lige nu,« indleder Lisbeth Bech-Nielsen. »AI er grundlæggende anderledes end noget, vi har set før, fordi det også er en agent. Det er noget, som også kan agere uafhængigt af os, hvis det først bliver promptet på en bestemt måde eller får en bestemt opgave. Og det er bare ulig noget andet teknologi,« siger hun
Det er netop vigtigt, at vi lige nu taler om det, der betyder noget for os som samfund, hvilke værdier vi gerne vil leve efter. Vi skal ikke bare se tech-virksomhederne som »en naturskabt kraft, som vi ikke kan kæmpe imod,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Ifølge Lisbeth Bech-Nielsen har EU indtil nu siddet tilbage og ladet de teknologiske landvindinger komme andre steder fra.
Nu skal der nye boller på suppen. Draghi-rapporten siger det. Ursula Von Der Leyen siger det, fortæller Lisbeth Bech-Nielsen:
»Det er nu, vi skal beslutte os for, hvordan Europa skal se ud, hvordan Europa ikke skal være et frilandsmuseum, hvordan vi skal stå på egne ben, have autonomi, selvstændighed og så videre. For ellers så får vi ikke noget valg. Så bliver vores samfund styret af teknologi fra et ustabilt USA eller fra et autokratisk Kina, og derfor skal vi skal vi træffe nogle valg for at skabe den fremtid, vi vil.«
Unge skrev breve til dem selv i fremtiden
Til Ungetopmødet skrev de unge breve til dem selv i fremtiden. Det gjorde de for at træne deres evne til at forestille sig den. Her læser Magnus Lambæk Lund og Selma Voldtofte Rian to brevene op for politikerne for også at spore deres blik ind på fremtiden. Et pusterum til at lade tankerne glide hen på fremtiden midt i debatten.
Er fraværet af regulering frihed?
Lisbeth Bech-Nielsen advarer mod det sort-hvide narrativ, hvor regulering er lig med begrænsning, og minimal regulering er lig med individuel frihed.
»Du kan have god regulering. Du kan have dårlig regulering, du kan have meget invasiv regulering. Du kan have fornuftig regulering. Men det der med at fraværet af regulering bare giver frihed for det enkelte menneske, det synes jeg er en liberalistisk fantasi.«
Bech-Nielsen peger på techgiganterne som et klart eksempel på, hvordan manglende regulering skaber monopol.
Det er ikke bare markedskræfter, der er på spil, advarer hun – det er også politisk magt. Tech-topcheferne er i stigende grad viklet ind i hjertet af amerikansk politik, og de produkter, de skaber er afhængighedsskabende, særligt for børn og unge.
»Man kan se, at de mænd, der står i spidsen for de virksomheder, nu også er fedtet fuldstændig ind i hjertekulen af amerikansk politik med alt, hvad det indebærer, og de producerer nu produkter, som vores børn – i hvert fald nogle af dem – bliver og sig selv bliver afhængige af.«
Skal staten belønne virksomheder, der udvikler etiske AI løsninger, eller skal markedet selv regulere borgernes efterspørgsel på ansvarlige produkter?
»Nej,« lyder det resolut fra Kim Edberg Andersen, efter dilemmaet blev oplæst: »Det skal staten ikke overhovedet blande sig i – og det kommer den heller ikke til at kunne.«
Borgerne får det, som de beder om, og det ansvar kan man ikke lægge på Folketingspolitikernes skuldre.
»Hvis vi forbruger etisk AI, så får vi etisk AI – ellers får vi det, der er billigst og hurtigst og bedst,« siger Kim Edberg Andersen.
Mens Kim Edberg Andersen mener, at forbrugerne kommer til at styre retningen, så ser Per Husted Nielsen, at den styring i stedet vil komme fra staten:
»Hvis vi går ind og kigger på, hvem der bliver den største indkøber af AI løsninger, så bliver det staten, og så kommer det egentlig til at fungere, ligesom når vi bygger laver offentlige byggerier: Så har vi nogle standarder og nogle etiske regler, nogle ting man skal leve op til, og der skal vi selvfølgelig også som samfund, når vi køber ind, stille krav til de leverandører, vi har.«
Det er bare ét problem, lyder fra det fra Lisbeth Bech-Nielsen: Selvom vi godt kunne stille krav, så gør vi det ikke.
»Jeg har forhandlet udbudslov to gange nu, og der har ikke været interesse for at tage nogle af de elementer ind. Men det kunne man jo gøre, hvis der politisk var ønske om det,« siger hun.
Vi tænker os ikke om, mener Lisbeth Bech-Nielsen, og slet ikke i den nuværende sikkerhedspolitiske situation, hvor vi ifølge hende har brug for mere konkurrence.
»Jeg prøver altid at finde liberale og tale med dem om: Hvorfor støtter I monopolistiske virksomheder? Hvorfor ønsker I ikke mere konkurrence? Skal socialisten i rummet være den mest liberale af alle? Jeg synes virkelig, at det er mærkeligt, at der ikke er en større efterspørgsel på at få brudt nogle af de her monopoler og få mere ordentlig konkurrence,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Efter debatten fortæller Magnus Lambæk Lund og Selma Voldtofte Rian, hvordan de oplevede den, se med her: