#3 100 dage med Trump: Hvad har vi lært af en hykler?

Med Donald Trump er USA udstyret med en præsident, der her til lands er så upopulær at godt halvdelen af danskerne har undladt at købe en vare fordi den er amerikansk.

Og får man en klump i halsen, når man kigger tilbage på Trumps første 100 dage som genindsat præsident, og gruer ved tanken om hans dosmerseddel for de næste 100, ja så tilhører man en stor majoritet af danskerne.

Donald Trumps hænder på rattet har da også sat verden på slingrekurs, men i dag tillader vi os at tage et forsigtigt kig på præsidenten med lidt andre briller.

I denne uges kompas taler vært Sigge Winther med lektor Silas Harrebye, der har skrevet bogen ‘Til forsvar for hykleri’ om, hvordan man kan skelne det gode og dårlige hykleri fra hinanden, og hvorfor hykleri ikke kun er af det onde. Det sættes helt på spidsen, når vi undersøger, om vi kan finde styrkerne i det lederskab vi ser fra Donald Trump, der i høj grad kan siges at være en politisk hykler:

»Han siger, at han vil dræne sumpen, og at han er den menige mands repræsentant, men han er jo det modsatte. Han er jo i den grad en del af eliten, og har nu samlet hele tech-giganternes elite omkring sig,« siger Silas Harrebye.

Det så man eksempelvis, da Trump i marts måned omfavnede Elon Musk’s Tesla-biler på en presseseance, hvor Trump viste den største begejstring for et produkt, han ellers har haft en kæmpe modstand imod.

Den gode hykler

Selvom Donald Trump ikke just kan kategoriseres i Silas Harrebyes katalog over ‘gode hyklere’, så er hykleri bedre end sit rygte. For når man spørger Silas Harrebye, om der er noget produktivt ved hykleriet, svarer han:

»Det mener jeg faktisk godt, at der kan være forstået på den måde, at hvis vi tør erkende, at vi er hykleriske, og vi faktisk også angrer det, så bliver vi jo nødt til hele tiden at prøve at gøre det lidt bedre.«

Det ser vi hos vores politikere herhjemme, hvor også medierne spiller en stor rolle, når landets skarpeste penne vinkler på hyklerier og løftebrud i stedet for de politiske visioner og fantasier, der ligger bag.

Det være sig når Lars Løkke søger midten i dansk politik efter at have ført blå blokpolitik i årtier. Eller når Mette Frederiksen står med våde øjne efter et besøg på en minkfarm, hun selv har lukket ned. Hyklerisk? Ja. Men er det udelukkende negativt?

»Det er bedre at være en hyklerisk idealist end at være en konsekvent kyniker. Og jeg er bange for, at vi i Danmark ser at politikerne hellere vurderes på at være konsekvente og holde det, de lover, og dermed ikke lover for meget. Så hellere have nogle idealister, der tør at tænke stort, men til gengæld fejler undervejs,« siger Silas Harrebye.

Næste
Næste

#2 Findes der en pille mod reformstress? – med Nina Smith